Breuss’ helbredende safter og téer

Flere ser ud til at have glemt Rudolf Breuss’ helbredsstimulerende saft og téer. Derfor bringer vi igen alle de gode opskrifter på et godt liv - hvadenten man skal forebygge - eller reparere på "fortidens synder". Og her kommer så Breuss’ grønne sider. Læs det hele helt igennem først og få endelig alle gentagelserne og hans forklaringer undervejs med, de er vigtige at huske. God fornøjelse med kræft- gigt- eller "bare" slankekuren.

Annette Tyoko
1) Salvieté (Salvia officinalis):

Til at gurgle med: Man skal lade salvien trække i 10 minutter i skoldhedt vand.

Til at drikke: Man skal koge téen i nøjagtigt 3 minutter.

1 - 2 spiseskefulde salvie til ½ l kogende vand; lad den koge 3 min. og tag den så af ilden. I salvie er der meget æterisk olie, og den er meget nødvendig, når salvien bruges som gurgleté; men når téen skal drikkes, må den ikke være med, derfor skal den som té koges i nøjagtigt 3 min. Efter de 3 min. er olien kogt i stykker, og der udløses et ferment, som er livsvigtigt for alle kirtler, rygmarven og alle bruskskiver. Alene af den grund burde man livet igennem drikke lidt salvieté dagligt. Den, der hver dag drikker salvieté, har praktisk taget ikke "chance" for at blive syg.
 

2) Breuss' nyreté.

Nyretéen må kun tages i 21 dage, så skal der holdes mindst 2-3 ugers pause.

Nyretéen bør drikkes i en periode på 3 uger ved enhver sygdom, hovedsagelig ved enhver form for betændelse - og før enhver operation. Til forebyggelse kan man tage denne 3-ugers nyrekur 3 - 4 gange om året, men husk under alle omstændigheder at holde den obligatoriske pause på 2-3 uger imellem hver kur.

Téen tages med ½ kop 3 gange dagligt og skal være kold!

  1. På fastende hjerte
  2. Før frokost
  3. Om aftenen før sengetid
Denne mængde er nok til én person i 21 dage.

En pris er den mængde, man kan have mellem tommelfingeren og to andre fingre. Tag en pris af blandingen og kom denne mængde i en kop skoldhedt vand og lad den trække i 10 minutter. Så skal téen sies over i en lille kande. På den resterende tésats hældes nu 2 kopper skoldhedt vand, dette koges i 10 minutter, sies og hældes sammen med den første kop té.

Det er vigtigt at lave nyreté på denne måde - ligegyldigt om De bruger denne opskrift eller en færdigkøbt té, for i urterne findes 5 stoffer, der ikke må koges, da de så ville blive ødelagt. Så er der endnu et 6. stof, kiselsyre, som kun udvindes, hvis vi koger tésatsen i 10 minutter.

IKKE NOGET MED KØDSUPPE ELLER OKSE- OG SVINEKØD I DEN TID.

3) Storkenæbsurteté (Geranium robertianum)

Drik dagligt en kop kold té - slurkvis - En pris storkenæb skal trække 10 min. i en kop meget varmt vand.
 
 

VIGTIGE HENVISNINGER OG FORKLARINGER


 


Salvieté anser Breuss for at være den vigtigste af alle téer, og den bør man drikke livet igennem. Det er ikke uden grund, at en romersk videnskabsmand engang skrev: "Hvorfor dø, når vi har salvie i haven?"

Nyreté. Denne bør drikkes i en periode på 3 uger ved enhver sygdom - hovedsagelig ved enhver form for betændelse og før enhver operation. Til forebyggelse kan man tage denne 3 ugers nyretékur 3-4 gange om året, men husk at holde den nødvendige pause på 2-3 uger ind imellem!

I stedet for Breuss’ nyretéblanding kan man såmænd godt anvende almindelig blære- og nyreté, men tilberedningen skal følge Breuss’ opskrift!

Storkenæbsurteté er absolut nødvendig ved alle former for kræft, især hvis man allerede er i strålebehandling, for den indeholder en lille bitte smule radium.

En pris = det, man kan holde mellem tre fingre = ½ spiseskefuld.
 
 


Kan kræft helbredes?


 


Kræft opstår i et menneske på grund af en vis til bøjelighed til denne sygdom og en sammenvirkning af adskillige kræftfremkaldende sundhedsskader. Ved årelang påvirkning af selv meget små mængder kræftfremkaldende stoffer kan der opstå sundhedsskader, der kan føre til kræftlidelser, hvis de forbliver upåagtet og ubehandlet. Ofte når de kræftfremkaldende stoffer først frem til levnedsmidlerne ved konserveringsmetoder såsom farvning og overophedning.

Man skal være opmærksom på følgende 9 advarselssignaler

De hyppigste kræftarter

Rygning er en hyppig årsag til frem for alt strube- og lungekræft. Hos rygere forekommer lungekræft 20 gange så hyppigt som hos ikke rygere. Derfor bør man også prøve at forhindre, at ens barn begynder at ryge.

Livmoderkræft begynder uden nogen form for smerter og uden nogen sygdomsfornemmelse. Tegn på en begyndende kræft her kan være uregelmæssige blødninger - især i overgangsalderen og efter at menstruationerne er holdt helt op. Hos yngre kvinder skal man være opmærksom på blødninger mellem menstruationerne og kontaktblødning efter samleje. Man skal også være opmærksom på blødninger i forbindelse med toiletbesøg - både efter småt og stort! Og efter anstrengende arbejde! Livmoderkræft er uvægerligt dødeligt, hvis den overlades til sig selv. Men Breuss har mange erfaringer med, at den kan helbredes, hvis man - så snart man opdager symptomerne - følger den foreskrevne "Kræft-kur-Total" med de foreskrevne téer.

Vær opmærksom på en regelmæssig fordøjelse, så behøver der ikke være nogen angst for kræft.

Brystkræft kommer snigende. Knuder, forhærdninger og indskrumpninger i brystet kan være tegn på en begyndende kræft. Smerter og svulster optræder ved brystkræft for det meste først, når kræften er fremskreden.
 
 

Råd

Breuss’ forklaringer på hvad en kræftsvulst er.

 


En kræftsvulst er en selvstændig vækst eller dannelse, som hyppigst opstår under tryk. Hvis en person fx i årevis har lidt af "noget med maven", og det, han spiser, for det meste opholder sig i maven i timevis og derved trykker på usædvanligt længe på mavekirtler og mavevægge, så kan det føre til mavekræft.

Breuss fortæller: Jeg kendte for mange år siden en mand ved navn Gruber, der fra tidlig morgen til sen aften altid havde sin lange pibe hængende i samme mundvig. Jeg sagde så engang til hans kone, at hendes mand bestemt ville udvikle læbekræft. Efter ca. 10 års forløb sendte denne dame bud efter mig til sin mand, og jeg sagde straks: Hvorfor det ? Har han fået læbekræft? Hun spurgte helt forbløffet: Hvordan kan De vide det? Og så mindede jeg hende om vores samtale 10 år tidligere - og hun huskede!

Jeg tog så ud til denne mand, og min formodning viste sig at være rigtig. Underlæben lignede et fuldskæg med facon som en bisværm. Hertil skal også bemærkes, at denne læbekræft gav en flydende udsondring. Det dryppede hele dagen. Lægen havde givet ham en slags gummiskål om halsen for at måle denne udsondring.

Ved større tryk på forskellige legemsdele hindres blodgennemstrømningen disse steder, og det ville normalt betyde døden for de implicerede celler. Men også disse celler vil leve, og således vægrer de sig og suger næring fra det omkringliggende væv. Ved denne egenmægtige sugen til sig opstår der efter min mening en selvstændig dannelse/vækst. I begyndelsen vokser denne "dannelse" meget langsomt, og det tager - som man jo ved - tit 10 år og mere, før den pludselig og lynhurtigt begynder at "tage over" og kan blive til en stor svulst, som vi så kalder kræft.

Hvis det allerede er kommet så vidt, så er det på tide - men langt fra for sent - at begynde på min "Kræftkur-Total".

Dersom man straks begynder at skære rundt i en så lille og harmløs svulst eller trykker rundt på den (fx tidlig-undersøgelser), så bliver den vild. Kræften er i blodet i samme øjeblik - og så giver det metastaser. det er altså meget bedre, hvis man lader sådan en lille knude være i fred. Men hvis man er bange for den, hvis man vil være på den sikre side, så man nok hellere omgående gå i gang med min "Kræftkur-Total". Så vil De sikkert tænke, hvad hundreder af patienter og også mange læger har tænkt og sagt før Dem: Det kan man da ikke leve af! I 42 dage skal man udelukkende indtage safter" Mange læger skrev til mig og gav udtryk for, at de ikke ville påtage sig ansvaret for, at patienterne kunne leve så længe uden fedt og æggehvidestoffer. Mine svar var altid de samme: Det er ikke ansvarligt, hvis man giver patienterne noget at spise ved siden af safterne! Dem, der døde under saftkuren var hele tiden kun dem, der udover kuren også fik fast føde! Se forklaringen til "Kræftkur-Total".

Jeg har jo i tusindvis af erfaringer med det, siger Breuss. Mange læger sagde tit til mine patienter, at de ikke ville have troet på det, før de fik syn og sagn.

Senere blev Breuss dog lidt klogere. Det var ham nemlig en gåde, hvorfor kræftpatienter med kun en lille knude, eller de, der allerede var blevet opereret næsten eller slet ikke kunne gennemføre kuren uden at spise noget ved siden af saftkuren. Dertil til kommer nu følgende beretning:

I 1962 var jeg hos en kvinde, der havde en inoperabel mavekræft. Hun havde så godt som intet spist i seks uger, men hun havde kastet ret meget op hver dag. De tænker selvfølgelig,, at det kan da vel ikke passe! Men jeg sagde allerede dengang, at kvinden havde levet af selve kræftknuden. Hun er nu 18 år senere (1980) fyldt 87 år og har det glimrende. Jeg gav hende dengang morgen og aften tre dråber Potentilla Tormentilla på tungen, fordi hun ikke kunne drikke potentiltéen. Disse dråber gav jeg hende for at lukke den åbne kræft, og det lykkedes mig også. Allerede den tredje dag havde hun ikke kastet op og kunne indtage to spiseskefulde grøntsagssaft - og så gik det fremad dag for dag. Den 10. dag sagde den læge, der tilså hende, at der jo var indtrådt en væsentlig bedring. Han var forbavset over, at kvinden i det hele taget kunne få noget ned - og at hun kunne holde det i sig. Under kuren havde hun kun brug for meget lidt saft.

Breuss blev således klar over, hvorfor patienter med store svulster for det første ikke indtager så megen saft, og for det andet ikke behøver at spise noget, altså ikke har brug for nogen æggehvidestoffer. Hvorimod de patienter med en lille knude på begynderstadiet dårligt nok kan klare sig med grøntsagssafterne alene. I sådanne tilfælde vil man kunne tillade en lille kop løgsuppe om dagen, da der jo så er lidt æggehvideerstatning for hånden. Det samme gælder også for opererede kræftpatienter, hos hvem man jo har fjernet kræftsvulsten helt eller delvist.
 
 


Kræftkur-Total


 


Ved denne kur må man i 42 dage ikke spise noget; men kun indtage grøntsagssaften og de dertil hørende téer. Saften kan man drikke som man er sulten til men ikke mere end ½ l. saft om dagen - jo mindre, jo bedre.

Det er bedst at gennemføre kuren med hjemmepressede safter - som beskrevet nedenfor - såfremt man kan få fat i økologiske, giftfri grøntsager. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis man ikke orker det, så kan man hos materialisterne få Biottas Breuss grøntsagssaft, der er fremstillet efter Breuss’ egne anvisninger af et svejtserfirma.

Saftblanding:

og dertil en smule ræddike og en kartoffel på størrelse med et hønseæg.

Man tager fx 300 g rødbeder, 100 g gulerødder, 100 g selleriknold og ca. 30 g ræddike. (Det er ikke absolut nødvendigt med kartoflen undtagen ved leverkræft, men så er den også meget vigtig. I stedet for kartoflen kan man også slurkvis drikke en kop kartoffelskræl té om dagen. En håndfuld kartoffelskræller til 2 kopper vand koges i 2 - 4 minutter. Hvis téen ikke smager godt, så har leveren ikke behov for den, og så behøver man heller ikke at drikke den). Alle grøntsagerne kommes i saftpresseren, og bagefter skal saften sies gennem en fin tési eller et stykke klæde, thi ved ¼ l saft er der immervæk en spiseskefuld "kød". Dette "kød" er for det første meget dårligt at indtage, og for det andet ville det være næring til selve kræften.

Kræft lever kun af de faste spiser, mennesket indtager. Hvis man altså i 42 dage kun drikker grøntsagssafter + té, så dør kræftsvulsten ganske enkelt, mennesket selv kan derimod sagtens overleve på den kur.

Skønt man i den tid taber sig ca. 5 - 15 kilo, så føler man sig dejligt veltilpas. Jeg har selv haft gennemført denne kur og vel aldrig arbejdet så meget som i den tid, siger Breuss selv.

Det er godt, hvis man nogle dage før totalkuren drikker ca. ¼ l saft dagligt ved siden af den normale mad - for at vænne sig til safterne.

For at overleve har man absolut brug for 1/ 8 - ¼ l om dagen, men man må gerne drikke op til ½ l. Man skal ikke sluge det, man skal tage én skefuld ad gangen og blande det godt med spyt, der jo er fordøjelsessystemets første fase. Man kan dertil føje en slurk sauerkrautsaft, det bekommer organismen godt.
 
 


Hvordan man gennemfører kræftkuren rigtigt.


 


Den, der gennemfører kræftkuren rigtigt, taber sig ikke så meget i vægt.

Tidligt om morgenen:

Først ½ kop nyreté. Drik den langsomt - og kold.

½ - 1 time senere 1 - 2 kopper varm salvieté med perikum, peppermynteté og hjertensfryd (citronmelisse).

Efter endnu ½ - 1 times forløb tager man en lille slurk saft uden at synke den med det samme. Den skal blandes godt med spyttet!

Efter ca. ¼ - ½ time tager man igen en lille slurk saft - alt efter hvor sulten man er.

Om formiddagen har man behov for saft ca. 10 - 15 gange. Man skal altså kun drikke saft, når man føler trang til det. Indimellem tager man så salvieté, der også kan drikkes koldt - og så meget af den, man vil; men alle téer skal under kuren drikkes uden sukker.

Om middagen skal man igen have kop nyreté og det skal man også have om aftenen, før man går til ro.

NYRETÉEN MÅ MAN KUN FÅ DE FØRSTE TRE UGER!

Om eftermiddagen trænger man så lidt oftere til en lille slurk saft. Op til ½ l saft må man få om dagen, men man skal ikke absolut op på den mængde.

TIL BREUSS’ KRÆFTKUR TOTAL OG TIL DEN HALVE KUR VIL HAN PÅ DET MEST INDTRÆNGENDE ENDNU ENGANG NÆVNE, AT SAFTEN I SAMMENHÆNG MED TÉERNE EFTER HANS OPSKRIFTER ABSOLUT SKAL DRIKKES SLURKVIS ELLER SPISES MED SKE OG SKAL BLANDES MED RIGELIGT SPYT INDEN MAN SYNKER. Dette gælder også, når man "drikker" téerne.

Der er også absolut nødvendigt (hvadenten man nu har fået strålebehandling eller ej), at man dagligt drikker en kop storkenæbsté - også i små slurke. RØD storkenæb (Geranium Robertianum) indeholder en anelse radium (og den er meget svær at få fat i. Red.).

Følgen af indtagelsen af denne ringe næringsmængde, saft og téer, er, at man bruger sit spyt til dét, det er der til, nemlig påbegyndelsen af næringsoptagelsen, og samtidig finder der kun en meget, meget ringe belastning sted af fordøjelsessystemet.

Under selve kuren er det for det meste ikke nødvendigt at holde sengen - tværtimod! Man skulle hellere få bestilt noget for at holde tankerne væk fra mad og sygdom. Og pudsigt nok kommer man til at strutte af energi! Bortset fra nyre- og salvietéen burde man også i særlige tilfælde (ved kræft forskellige steder i kroppen) derudover drikke følgende téer:
 

Brystkræft:

En kop kold bjergløvefod (Alchemilla alpina) og almindelig løvefod (Alchemilla vulgaris) blandet med hvid døvnælde (Lamium album) eller guldnælde (Lamium galeobdolon) drikkes dagligt i små slurke.

Man tager en pris bjergløvefod blandet med alm. løvefod, dertil kommes en lille smule døvnælde. Det puttes i en kop med skoldhedt vand. Det skal trække i 10 minutter.

Bugspytkirtelkræft:

Man bør dagligt drikke mindst en hel liter salvieté, varm eller kold. Man må også anbefale kortvarige omslag med gyvel, padderok eller havrestrå. Gyvel lader man blot trække, padderok og havrestrå lader man koge i 10 minutter. (Man skal kun anvende omsalg, hvis man forstår sig på det - forkert anvendt kan det skade mere end gavner. Man kan finde vejledninger i diverse Kneipp-bøger, eller her under leverkræft).

Forstoppelse:

Lavement med kamilleté, eller man kan drikke en let afførende té eller indføre lidt fast smør i tarmåbningen.

På grund af saftkuren bliver portåren så stimuleret, at meget af det, der endnu findes af brugelige fødeemner i tarmen faktisk kan optages helt. Derfor kan det ske, at man i en periode på flere dage ikke føler trang til at gå på toilettet, - og alligevel ikke har gener af det.

Ganekræft:

Pimpinelle té (Pimpinella Saxifraga), men den skal drikkes i ALLE 42 dage. Med den første spiseskefuld skyller eller gurgler man, og spyt så ud! Med den anden skyller eller gurgler man også - spyt ud igen! Med den tredje skyller eller gurgler man, og denne skefuld skal synkes.

En teskefuld pimpinellerod koges i 3 minutter i en kop vand.

Halskirtelkræft:

Se ganekræft.

Hjernesvulst:

1 - 2 kopper melisse té pr. dag, den skal drikkes kold og i små slurke. Guld- eller citronmelisse eller en blanding af de to. Tag en pris og lad den trække i 10 minutter i koldt vand.

Hudkræft:

Ved hudkræft af en størrelse på ½ - 1 cm i diameter duppes de syge steder med den gule saft fra de afbrækkede svaleurtblade (Chelidonium majus). Denne duppen skal ske på det syge sted nogle gange i løbet af dagen.

Hvis det syge areal derimod er større, så dup kun kanterne og et stykke ud på den raske hud. Om vinteren er man nødt til at tage svaleurteté til at duppe og vaske af med, men også kun rundt om såret: En pris svaleurt skal trække i en kop meget varmt vand i 10 minutter og anvendes lunken. Man kan også bruge svaleurttinktur.

Det gøres endnu engang opmærksom på at undgå at komme det direkte i såret, da saften er meget giftig.

Knoglekræft:

Her samt ved angreb af lungerne skal man drikke té af den lancetbladede og den bredbladede vejbred (Plantago laceolata og Plantago major), islandsk mos (Cetraria islandica), lungeurt (Pulmonaria officinalis), korsknap (Glecoma hederacea), kongelys (Verbascum thapisforme). Alle téerne trækker sammen i 10 minutter i noget varmt vand.

Af disse anførte urter er det ikke absolut nødvendigt, at de allesammen er med i téen. Af denne té kan man drikke så meget, man vil, - jo mere jo bedre.

Ved lungetuberkulose skal man også én gang daglig tage en teskefuld frø af den bredbladede vejbred sammen med noget vand eller té. I apotekerne fås den under betegnelsen loppefrø. Vær nu sikker på, at man IKKE byder Dem hørfrø!!!

Livmoderkræft:

Se brystkræft.

Lungekræft:

Se knoglekræft.

Lungetuberkulose

Se knoglekræft.

Leverkræft:

2 kopper kold eller varm kartoffelskræl té drikkes i små slurke. En håndfuld rå kartoffelskræller koges 2 - 4 minutter i 2 kopper vand. Hvis denne té smager godt, så har leveren brug for den. Smager den grimt, så behøver man den ikke. Ved leverkræft bør man også lave et kålbladsomslag og i tilslutning hertil en indgnidning med olivenolie eller perikumolie (= olivenolie tilsat perikum, det skal have trukket gennem længere tid - ligesom en urtesnaps). Disse omslag anbefales ligeledes ved andre kræftarter - bedst anvendt over lænden. Man gør sådan:

3 kålblade (Savoykål eller hvidkål) svinger man let frem og tilbage i varmt vand, indtil de er helt rene. Yderbladene er de bedste. Disse blade rulles så med en flaske eller en kagerulle af marmor, til bladribberne er helt glatte.

Til dem der ikke ved, hvordan man lægger et omslag.:

Man lægger et ULDtæppe ca. 50 cm bredt sammenfoldet i sengen, derpå et stykke lærred 25 - 30 cm bredt og oven på dette så et stykke klæde med de rullede kålblade. Disse skal ligge 2 ved siden af hinanden og det tredje oven på de 2. Indersiden af bladene lægges med klædet på det syge sted eller på ryggen, og så vikles lærredsstykket godt og fast omkring og derefter uldtæppet. Et sådant omslag skal sidde så godt fast, at det ikke forskubber sig, da det skal sidde natten over.

Hvis et sådant omslag ikke sidder ordentligt fast, får patienten en kold fornemmelse - eller kommer måske til at fryse, hvad der KUN SKADER.

Om morgenen fjerner man omslaget og vasker straks af med varmt vand, og tørrer godt og grundigt. Så gnider man det syge sted ind med 1 - 2 teskefulde lun olie og lægger så et stykke varmt klæde over. Dette fjernes igen efter et par minutter.

Før man lægger et sådant omslag skal patienten føle sig dejlig varm - altså ligge under dynen et stykke tid til vedkommende har det varmt nok - eller man kan varme sengen op i forvejen.

Læbekræft:

Se ganekræft.

Mavekræft:

Man skal drikke en kop kold malurtté (Artemisia absinthium) eller en kop tusindgyldenté (Erythraea centaurium) i små slurke. En lille pris skal trække i en kop skoldhedt vand i KUN 3 SEKUNDER!!! Skulle der også være en anden slags nervøs mave med i billedet, så bør man yderligere drikke en kop baldrianté (Valenaria officinalis) med malurt pr. dag: ½ teskefuld baldrianrod skal koges i en kop vand i 3 minutter og så hældes den over en lille pris malurt, trækker i 3 sekunder!

Prostatakræft:

2 kopper té dagligt af den dunede dueurt (Epilobium parviflorum) Den skal drikkes kold i små slurke i løbet af dagen. En pris skal trække 10 minutter i 2 kopper varmt vand.

Strubekræft:

Se ganekræft.

Testikkelkræft:

Se prostatakræft.

Tungekræft:

Se ganekræft.

Æggestokskræft:

Se brystkræft.

Øjenkræft:

En kop øjentrøst té (Euphrasia officinalis) pr. dag. Den skal også drikkes kold og i små slurke. Lad en pris trække skoldhedt vand i 10 minutter.
 
 


Supplement til Kræftkur-Total


 


Breuss gjorde den iagttagelse, at den kalkholdige té, han anbefaler til knogle- og lungekræft, også yder kroppen store tjenester ved alle andre kræftangreb. Denne té er årsagen til, at der under saftkuren faktisk ikke opstår kalk- eller kaliummangel.

I forbindelse med kræftkuren havde Breuss altid tidligere sagt til folk, at de skulle gennemføre den under lægeopsyn. Det gjorde han hovedsageligt for, at lægerne kunne iagttage forløbet af kuren og holde øje med patienten og blodtrykket, og for at de - såfremt dette faldt for meget - kunne skrive noget op til hjertet.

Men han gjorde så den erfaring, at mange læger slet ikke ville vide af naturmedicin og naturlægemidler og oven i købet frarådede patienten at gennemføre saftkuren, og at de også udskrev medikamenter, der slet var forenelige med kuren! Man må nemlig heller ikke få indsprøjtninger eller stråbehandling under selve kuren! Det er ganske vist ikke så godt, når man gør noget bag lægernes ryg, da disse jo så kan blive vildført og tro, at der var deres egen kur, der hjalp.

Det overlades altså til hver enkelt, om man vil gennemføre kuren med eller uden lægens vidende og kontrol. Her følger en henvisning til, hvordan man selv kan teste sit blodtryk:

Hvordan ens blodtryk er, kan man aflæse på neglene på venstre hånd. Hjertet er jo en stor muskel, der igen er består af en hovedmuskel og 4 bimuskler. Hvis der altså på tommelfingerneglen kun er en lille eller måske slet ingen halvmåne, så er hovedmusklen for svag. I så tilfælde bør man fra kl. 15 til om aftenen 3 - 4 gange tage 30 - 40 baldriandråber. (Alt efter personens størrelse). Hvis der ingen halvmåne er på de øvrige negle, så er bimusklerne for svage, og man bør i så fald 3 x dgl. - normalt før måltiderne - tage 20 - 30 hvidtjørnedråber. Det er helt naturlige midler. Skulle der ikke være nogen halvmåne at se på nogen af neglene, har man behov for både baldrian- og hvidtjørnedråber. I dette tilfælde behøver man yderligere ½ kop sellerisaft i løbet af formiddagen, den skal drikkes i små slurke. Hvis der ses en normal halvmåne på tommelfingeren, og der ikke er nogen på de andre negle, så skal man kun tage hvidtjørnedråber og ingen baldriandråber. Ingen eller næsten ingen halvmåne på neglene betyder hjertemuskelsvaghed - altså for lavt blodtryk.

Umiddelbart efter en operation må man ikke straks gennemføre Total-Kuren, man bør vente mindst 2 til 5 måneder, alt efter hvordan man har det. I denne ventetid bør man drikke ½ - 1 kop grøntsagssaft dagligt, men man skal ved siden af spise fx havresuppe, grøntsagssuppe, grøntsager, evt. hønse- eller kalvekød og andre lette spiser.

Safterne skal indtages i små slurke før måltiderne sammen med de foreskrevne téer, salvie- og nyreté ligesom ved Total-Kuren, men man skal først begynde med selve Total-Kuren, når man føler sig stærk nok.

Efter de 42 dages kur skal man igen begynde at spise, men det skal ske langsomt og saltfattigt, bedst efter en bog om lette diæter. Og i hvert fald bør man dagligt tage ½ kop saft - igen i små slurke og før måltiderne. For at man kan komme sig hurtigere, kan man 3 x dgl. tage en teskefuld Bio-Strath-opbygningspræparat eller 3 x dgl. Bio-Strath gærtabletter. Disse opbygningsmidler kan man roligt tage et par måneder, til man føler sig på toppen igen.
 
 


Der er hjælp at hente for andet end kræft


 


Kuren hjælper også på følgende tilstande:

Ved alle de her nævnte lidelser behøver man kun at følge kuren i 3 uger, men på samme måde som ved kræftkuren og med salvie- og nyreté. Men hvis man tagen alle 42 dage, så skader den på ingen måde, og man vil oven i købet være fri for alle forhåndenværende kræftceller. Desuden anbefales det ved alle disse ledsygdomme, at man hver 3. eller 4. dag tager et varmt bad med fx padderok eller havrestrå.

Det skal også lige nævnes, at det falder ældre folk lettere at gennemføre Total-Kuren, da de har lettere ved at faste og ikke har behov for så mange opbygningsstoffer.
 

Mange har allerede gennemført Saftkuren

Breuss har personligt hjulpet et par tusinde med denne kur, og de er alle sammen blevet raske - kun ganske få har fået tilbagefald. Blandt patienterne var nogle med brystkræft, hjernesvulster, strubekræft, kirtelkræft, lungekræft, leverkræft, knoglekræft og tarmkræft. Kuren har spredt sig som ringe i vandet, fordi de helbredte alle har videregivet den til folk, der også havde brug for den. På denne måde har den østrigske irisdiagnostiker haft succes både over hele Tyskland, men også i Holland, Belgien, Schweiz, Canada og USA.

Breuss mål har altid været at hjælpe så mange som muligt, og i den ånd gives også hans kur videre i DIT HELBRED DIN FREMTID. Han sagde selv: Lad blot være med at være så bange for kræftangreb! De fleste kræftpatienter og de andre tilsyneladende uhelbredeligt syge ligger på vandårer, jordstråler. I alvorlige tilfælde ligger de på vandårekryds. Det er det sikreste, hvis man sender bud efter en kompetent jordstråleopmåler, der kan konstatere præcis, hvor jordstrålerne befinder sig - og man så får skiftet sengeplads.
 

Spørgsmål og forklaringer.

Breuss fortæller selv, at han naturligvis er blevet bestormet med spørgsmål angående Total-Kuren, fx om man godt må spise lidt brød, honning, æg eller grøntsager. Eller om man evt. kunne drikke solbær-, hindbær- eller græskarsaft ved siden af. Desuden var der mange, der ville vide, om man godt måtte tage medicin samtidigt.

Men man må ikke tage andet end dét, der hører til selve kuren. Man kunne måske nok tillade lidt citronsaft, men aldrig æblesaft.

Frisk presset æblesaft kan evt. tages ind imellem og alene, men aldrig sammen med de andre safter eller téer. Salvieté med perikum, pebermynte og melisse kan man drikke så meget af, man vil - men absolut uden sukker eller honning.

Det er bedre slet ikke at spise noget til! Hvis man ikke overholder dette til punkt og prikke trækker succes resultatet i langdrag.

Breuss betoner så meget indtrængende, at de mislykkede resultater, han så, altid havde været forårsaget af, at patienterne ikke overholdt hans angivelser til punkt og prikke. (fx grøntsagssafter, vandårer).

Skønsmæssigt er der over 20.000 kræftpatienter og andre tilsyneladende uhelbredeligt syge, der er blevet raske igen på grund af saftkuren (antaget i 1977). Afgået ved døden er kun de, der samtidigt blev påduttet celleødelæggende medikamenter eller indsprøjtninger. Ved disse celleødelæggende midler er det ikke kun kræftcellerne, der ødelægges, med desværre også mange af vores sunde og raske celler. Kræftceller er efter Breuss’ opfattelse ikke så meget syge kropsceller som celler af en egen, selvstændig eksistens nemlig Kræft. Disse celler lever af den ballast, som mennesket indtager med føden; kræftceller kan nu engang ikke leve af grøntsagssafter alene - men det kan vi godt!

En kræftsvulst som selvstændig vækst avler selvstændige celler, og dette er egentlig slet ikke nogen sygdom. Svulsten trykker selvfølgelig på kroppens egne celler, og disse bliver så naturligvis forstyrret, og det er netop dét, der er sygdommen. Ergo skal vi nu ødelægge kræftvækstens egne celler ved at sulte dem ihjel med kræftkuren. Det er Breuss’ overbevisning, som han har fået bekræftet ved tusindtal af succeser.

Med denne lille forklaring har Breuss svaret på spørgsmål fra mange af de læger, der havde skrevet til ham, fordi de ikke troede på, at folk kunne leve 42 dage uden æggehvidestoffer.

Desuden vil han meget indtrængende bede alle de ærede læger og videnskabsmænd teste hans succeser inden for kræftbehandlingen og behandlingen af andre tilsyneladende uhelbredelige sygdomme for virkeligt at kunne hjælpe alle disse syge mennesker.

Dette skrev han den 8. januar 1977.
Særlige anmærkninger til Saftkuren

 


Megen bevægelse i frisk luft!

Ganske særligt vil han også betone, at saftkuren ikke kun virker på kræftsygdomme men også på kan anbefales i følgende tilfælde:

KRÆFTSYGE RYGERE, DER IKKE INDSTILLER RYGNINGEN TOTALT, FÅR INGEN GAVN AF KUREN!

 





Ved alvorlige kræfttilfælde bør man nok selv blande safterne af økologiske grøntsager - efter doseringen.

Alligevel er Breuss meget glad for, at et firma fremstiller den af ham sammensatte Breuss Grøntsagssaft af garanteret økologiske grøntsager, for der finde i by og på land tusinder, der gerne vil have hjælp og for hvem det er umuligt hver dag at presse friske, økologiske grøntsager.
 
 


Nye erkendelser


 


10 år senere i juni 1987 havde Breuss på grund af sin kone gjort endnu en vigtig opdagelse. Han skriver:.

Til trøst for de mange mennesker, der har kræft vil jeg stadig sige, at kræften i sig selv egentlig slet ikke er nogen sygdom! Det er bare en selvstændig vækst, der, hvad jeg er overbevist om, kun kan leve af den faste føde, man indtager, og især får gode betingelser af jordstråler!

Med saftkuren er det altså kun denne vækst, der bliver udsultet, da kuren indeholder alt, hvad personen i disse 42 dage selv har brug for af mineraler, sporstoffer og vitaminer i forbindelse med de tilhørende téer.

Da kræft ikke er nogen sygdom, men en selvstændig vækst, så er der naturligvis heller ikke nogen medikamenter, der hjælper. Heller ikke homøopatiske midler - ikke engang naturmedicin!

Efter mine nyeste erfaringer må man gerne, ja bør man egl. indtage 1 - 2 tallerkener løgsuppe dagligt. (NB KUN suppen ikke selve løget!). Det gav jeg til dem, der ikke kunne holde til min saftkur, fordi de var for svage. På denne måde gik alt som det skulle. Men hvis man ikke har behov for denne suppe, kan man sagtens udelade den, evt. kun spise én tallerken fuld - men så er det aftensuppen, man skal udelade!

Da det altså udelukkende var en fordel mht helbredelsesprocessen, kan jeg på det varmeste anbefale alle kræftpatienter den. På denne måde behøver man hverken at sulte eller tørste under saftkuren Der opstår ingen komplikationer, og også de patienter, der allerede er blevet opereret, bestrålet eller har fået kemoterapi klarer den.

Til understøttelse af hjertevirksomheden bør man dagligt tidligt på dagen indtage 20 - 40 hvidtjørnedråber alt efter legemsvægt.
 

Medicin i forbindelse med kuren!

Kræftpatienter, der også har sukkersyge, skal fortsætte med at tage deres insulin, ellers gør medicin i forbindelse med saftkuren sig overhovedet ikke. (Behovet for den daglige medicin forsvinder efterhånden og er væk efter ca. 3 -7 dage. I mit tilfælde var det antihistaminer midt i bynketiden og hormonpiller. Det hele føltes som om, det regulerede sig selv. Det må virkelig være en helbredelsesmetode par excellence. red.) Medicinindtagelse og rygning gør i øvrigt saftkuren VIRKNINGSLØS!

NB NB NB Ved lever- og galdekræft må man aldrig indtage en hel tallerkenfuld løgsuppe på én gang! Det er bedst at drikke ca. 10 skefulde varm løgsuppe hver time. Derudover bør man i dette tilfælde drikke en kop malurtté (Artemisia absinthia) om dagen.

Tilberedning: De første 5 - 6 dage lader man en lille pris malurt trække i 10 sekunder i skoldhedt vand, senere kun 3 sekunder, da den ellers virker for stærkt!
 

Tilberedning af løgsuppe:

Et ca. citronstort løg skæres sammen med skallen i små stykker, det svitses i fedtstof, olie, til det er gyldent, så tilsættes ½ l koldt vand, og det koger indtil løget er mørt. Til sidst kan man tilsætte noget plantebouillon og røre godt rundt. Så skal suppen sies, og man skal kun spise den rene bouillon - IKKE løgstykkerne. Bare vent og se, hvor dejligt denne suppe smager!

Yderligere erfaringer med løgsuppen.

I sept. - okt. 1988 tog jeg igen saftkuren men denne gang med løgsuppe til frokost. Da jeg siden 1943 har haft en leverskade, fik jeg på 17. dagen smerter i leverregionen. Da min kone denne 10. oktober netop havde renset bønner, fik jeg den tanke, at man måske kunne lave en suppe, et afkog, af disse tørre bønnebælge. Det gjorde hun så med det samme, og se bare dér! Denne suppe smagte næsten lige så godt som løgsuppen. Jeg spiste en hel tallerken fuld af den, og mine smerter i leverregionen forsvandt med det samme!

Altså bør kræftpatienter, der gennemfører min saftkur og også har en lever- eller galdelidelse, spise bønnebælgeafkog i stedet for løgsuppe.

I denne periode spiste min kone også løgsuppe sammen med mig, men hun spiste også hele løget, hvad jeg jo ikke måtte. Hun havde på det tidspunkt osteoporose (knogleskørhed) i rygsøjlen, hvad både vores læge og jeg selv anså for uhelbredeligt. så oplevede vi alligevel en kæmpe overraskelse, fordi hun efter 17 dages løgsuppe allerede var helbredt. Og hun kan nu med sine 84 år tage fat igen.

Nu spiser vi tit løgsuppe og selvfølgelig også bønnebælgesuppe, og vi har gjort den erfaring, at begge dele er optimale næringsmidler.

Rudolf Breuss skriver videre:

Da min succes ved kræft- og leukæmibehandlingen hele tiden bliver afvist og ikke anerkendes af lægerne - i særdeleshed ikke af den såkaldte videnskab og dens videnskabsmænd, så vil jeg gerne her have lov til at tage følgende stilling hertil:

Viden og videnskab.

Rudolf Breuss, Bludenz, Østrig.


Copyright Annette Tyoko og LFK. Denne side er revideret den 12/9 1999
Http://sunsite.auc.dk/lfk/index.html