Vedtægter

Navn

§ 1       L­a­n­ds­for­e­ni­n­gen til  forebyggelse  af kræft

 

Formål

§ 2

   1.      - at forebygge og be­kæmpe kræft og andre folkesygdomme med ho­listiske, menne­skevenlige, naturmedicin­­­­­ske og andre alternati­ve midler og metoder.

   2.      - at samarbejde med alle sundhedsorganisationer og offentlige myn­dig­heder i ind- og udland.

   3.      - at fremme samarbejdet mellem den skolemedi­cinske og den alterna­ti­ve sund­heds­sektor.

   4.      - at arbejde for WHOs mål: Sundhed for alle i år 2000.

   5.      - at fremme folkeoplys­ningen herom.

 

Medlemmer

§ 3       Enhver juridisk person (privat person, forening, selskab o.a.), som anerken­der foreningens formål og betaler det gyldige kontin­gent, kan være medlem.

 

Hovedbestyrelse

§ 4       Landsforeningen ledes af en hovedbestyrelse på indtil 9 med­lemmer, der hvert år vælges på generalforsamlingen. Er hovedbestyrelsen ikke fuldtallig, kan den supplere sig selv i årets løb.

           Generalforsamlingen vælger for to år ad gangen formanden og tre bestyrelsesmedlemmer i lige år og resten af bestyrelsen for to år ad gangen i ulige år Genvalg kan finde sted. Hovedbestyrelsen konstitue­rer sig selv med næstformand, kasserer og  sekretær.

           Hovedbestyrelsen afholder møde mindst to gange årligt, desuden når formanden eller mindst halvdelen af hovedbestyrelsens medlemmer finder det fornødent.

           Hovedbestyrelsen vælger af sin midte et forretningsudvalg og fastsæt­ter selv sin forretningsorden. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

           Hovedbestyrelsen opretter lokalforeninger, hvis vedtægter den skal god­kende. Lokal­foreninger arbejder under ansvar over for hovedbe­sty­relsen og er underlagt de af denne vedtagne be­slutninger.

           Hovedbestyrelsen udgiver medlemsbladet samt andre skrifter.

           Hovedbestyrelsen kan ved et flertal af de fremmødte ekskludere et medlem. Generalforsamlingen kan ikke ændre en sådan afgørelse.

 

Generalforsamling

§ 5       Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned.

           Medlemmerne indkaldes med mindst 3 ugers varsel via medlems­blad eller brev.

           Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når hovedbe­styrelsen eller mindst 10% af medlemmerne skriftligt med angivelse af dagsor­den forlanger det.

           Generalforsamlingen er i alle landsforeningens anliggender den høje­ste myndighed inden for de i vedtægterne fastsatte grænser. General­forsam­lingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Valgbarhed og stemmeret forud­sætter, at kontingentet er betalt pr. giro senest 14 dage før generalfor­samlingen.

 

 

           Dagsordenen bør indeholde mindst følgende punkter:

          

           1.        Valg af dirigent, referent og to stemmetællere.

           2.        Formandens beretning.

           3.        Regnskabet.

           4.        Fastsættelse af årskontingent og livsvarigt kontin­gent.

           5.        Indkomne forslag.

           6.        Valg af hovedbestyrelse (ifgl. § 4)

           7.        Valg af intern revisor og revisorsuppleant.

           8.        Eventuelt.

 

           Forslag skal være formanden i hænde skriftligt, senest 14 dage før generalfor­sam­lingen afholdes.

           Afstemninger skal ske skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hvert medlem har kun én stemme.

 

Tegningsregler

§ 6       Formanden og kassereren tegner landsforeningen. Landsfor­eningen hæfter kun for sine forpligtelser med den landsfor­eningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke landsforeningens bestyrelse el­ler øvrige medlemmer nogen personlig hæftelse.

 

Revision

§ 7       Landsforeningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

 

Vedtægtsændringer

§ 8       Til ændringer af landsforeningens vedtægter kræves flertal af de på en generalforsamling afgivne stemmer.

 

Ophør

§ 9       Ved landsforeningens ophør overgår en eventuel formue til en for­ening eller institution med et lignende formål. Opløsningen af lands­foreningen kan ske, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor. De to generalforsamlinger afholdes med mindst 1 måned og højst 2 måne­ders mellemrum.

 

                

Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen  den 16. maj 1998.