Nogle ernæringsprincipper

Lad din mad være din medicin!

Både når det gælder om at forebygge  og om at helbrede, er ernæringen et   oplagt udgangspunkt. Det er ikke muligt at opstille en kostplan, som kan   gælde for alle, for ikke to mennesker er ens, derfor er ernæringseksperterne ofte  uenige. Man må prøve sig frem, lytte  til sit instinkt og være opmærksom  på, at det ikke blot drejer sig om, hvad  man spiser, men i lige så høj grad om, hvordan organismen optager og fordøjer maden.
Når du læser videre, er det vigtigt, at du forstår, at denne pjece;  føler du dig helt rask, kan du  bedre tillade dig nogle “smuttere”.  Hvad enten det drejer sig om forebyggelse  eller behandling af kræft, er det dog vigtigt, man erkender, at fremgangsmåden  er den samme.  Maden skal være helt frisk og råvarerne  så naturligt dyrkede og så friske  som muligt.  Undgå giftige tilsætningsstoffer,  som farvestoffer, smagsstoffer og konserveringsmidler.  En del tilsætningsstoffer  kan virke kræftfremkaldende.  Tilsætningsstofferne med tilhørende  E-numre findes i positivlisten  udgivet af Levnedsmiddelstyrelsen,
tlf.: 31 69 66 00.

· Spis varieret.

· Spis groft, dvs. en fiberrig kost,  der får maven til at fungere regelmæssigt.  Plantefibre er særligt  gode.

· Undgå hvidt mel (kager, franskbrød)  samt alle syredannende fødemidler.  Kroppen skal i syre-base balance.

· Undgå syreholdige læskedrikke  såsom sodavand, cocacola og fabriksfremstillet  juice.

· Begræns fedtindtagelsen. Brug koldpressede olier, især hørfrøolie og olivenolie.

· Undgå stegte, grillede og røgede  varer. Steger du alligevel, så undlad at spise den stegte skorpe.

· Undgå kød, og spis kun lidt fisk.

· Undgå hvidt sukker (altså ingen slik). Brug evt. lidt koldslynget  honning eller uraffineret rør-sukker.

· Brug ikke ret meget salt og helst Danga havsalt, evt. urtesalt eller groft havsalt.

· Undgå helt de såkaldte nydelsesmidler som tobak, alkohol, kaffe, alm. te, og kakao.

· Spis langsomt og tyg maden godt (spyt ændrer syre til base).

Der er rimelig grund til at antage, at de mange strålende resultater, som kræftpatienter har opnået ved at følge disse ernæringsprincipper, skyldes, at kroppens immunforsvar styrkes i en sådan grad, at de sunde celler bliver stærkere end kræftcellerne. Husk, der er forskel på, om man skal overvinde en alvorlig sygdom, eller om man “bare” skal opretholde sin almindelige sundhedstilstand.

Hvad er levende føde?
Det gælder for alle fødemidler, at jo mere de forarbejdes, des mindre udstråling har de. Den franske ingeniør André Simonton og russeren Kirlian har fotograferet, målt og sammenlignet vitalitetsudstrålingen fra forarbejdet føde/råkost, fra syge/raske mennesker og fra naturmedicin. Når det drejer sig om ernæring har eksempelvis frisklavet råkost en meget stor udstråling. Efter 4 timer i køleskab er denne ca.. halveret, og efter kogning er den helt væk.(Udstråling fra fødevarer har intet med kalorieindhold at gøre). Utallige forsøg i Tyskland har vist, at når man spiser en vis – gerne stor – procentdel råkost og derudover kun frisktillavet føde, forbedres ens sundhedstilstand bemærkelsesværdigt – ikke sjældent med helbredelse til følge. Forklaringen herpå kan meget vel være den, at kroppens immunforsvar styrkes i en sådan grad, at kræftcellerne går til grunde. Derved bliver der overskud til at bearbejde de andre faktorer, som har været medvirkende årsag til kræftsygdommens opståen.

Lidt om væskeindtagelse.

“Intet vand – intet liv!”
Vor organisme består af ca. 60% vand. Det findes i alle væv og legemsvæsker. Det gennemsnitlige dagsbehov ligger på 1,5 – 2,5 liter. Mange steder i landet er almindeligt postevand udmærket. Er du i tvivl, så drik kogt vand, eller filtreret vand. Køb selv et filtreringsanlæg. Spørg i en helsekostforretning.

Drik urtete. Mange vil nok være i tvivl om, hvilken slags te, de bør drikke. Ofte vil det være sådan, at den type te, man har brug for, også er den, der smager én bedst. Man kan skifte tesort hver dag eller uge.

Eksempler på udrensende téer.
Bukkehorn, malurt, egebark, ingefær og peberrod.
Urtetéerne kan opdeles i to grupper, udvidende og sammentrækkende. Vil du vide mere herom, så læs: Råkost og Kræft af Julia Vøldan.
Drik rigeligt!
Sammentrækkende téer:
Løvetand, bukkeblad, hyldeblomst, padderok og røllike.
Udvidende téer:
Brændenælde, birkeblade, kamille, lindeblomst og pebermynte.
Markussens universalté og “Husets urette” er neutrale.
Bogen Helbredende urter af M. Marcussen indeholder mange oplys-ninger om de enkelte urter. Sprog efter usprøjtede urtetéer.

 

Vil du spise sundt? Sådan rigtig sundt?

30/03/2015 by Helle Martinussen(Edit)