Arvelige forhold

Det er veldokumenteret, at visse kræftformer er arvelige. Men arvelige kræftformer udgør kun en lille del af samtlige kræfttilfælde.

Hvert år får 34.161 mennesker en kræftdiagnose (år 2013). Men det er kun cirka fem pct. af disse tilfælde, der alene skyldes arvelige forhold.

Brystkræft og kræft i æggestokke, livmoder og tarm er nogle af de kræftformer, som kan være arvelige. Her kender man de gener, som oftest kan forklare disse arvelige kræftformer.

Andre kræftsygdomme kan også være arvelige, f.eks. prostatakræft, bugspytkirtelkræft og modermærkekræft. Forskerne kender dog ikke til fulde de genetiske årsager til denne gruppe kræftsygdomme.

Forskerne skønner, at:

• 55 pct. af alle kræfttilfælde skyldes et samspil mellem miljø, livsstil og arvelige forhold
• 30 pct. af alle kræfttilfælde skyldes udelukkende miljøpåvirkninger
• 10 pct. af alle kræfttilfælde opstår spontant
• 5 pct. af alle kræfttilfælde skyldes arvelige forhold

Genernes betydning for udvikling af kræft

Det er generne, der styrer aktiviteten i kroppens celler, og skader på generne (mutationer) spiller en vigtig rolle for udviklingen af kræft.

Sådan udvikles kræft

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.

Udvikling af kræft 

Nogle gener sørger for, at cellen vokser (vækstfremmere). Andre gener sørger for, at den ikke vokser for meget (væksthæmmere). Der er også gener (DNA-repair gener), som har til opgave at reparere de skader, der uundgåeligt opstår i alle celler. Atter andre gener programmerer cellen til at ’’begå selvmord’’ (apoptose), hvis den bliver så syg, at den ikke kan repareres.

Skader på generne kan medføre, at normale celler udvikler sig til kræftceller

Hvis et gen bliver beskadiget (muterer), medfører det forstyrrelser i den måde, hvorpå cellen vokser, og derfor kan de normale celler udvikle sig til kræftceller.  Ofte er det dog et sammenfald mellem mutationer i flere gener –– f.eks. både i de vækstfremmende og de væksthæmmende gener –– der resulterer i udviklingen af en kræftsygdom. Det kan sammenlignes med, at speederen i en bil sætter sig fast, samtidig med at bremserne svigter. Dette vil øge bilens hastighed så meget, at føreren ikke længere kan styre bilen.

Ændringer i generne (mutationer) kan opstå på grund af:

• Arv
• Ydre påvirkning fra livsstil og miljø (f.eks. tobak, alkohol, sol, kemikalier med mere)

Arvelige kræftformer skyldes ofte nedarvede mutationer i de gener, der påvirker cellens vækst.  Arver man en sådan genmutation fra sine forældre, har man som regel en meget høj risiko for at udvikle kræft –– og ofte tidligt i livet.

Fakta om gener og arvelighed

Mennesket er sat sammen af milliarder af celler, som indeholder vores arvemateriale eller ’gener’. Hver eneste celle indeholder cirka 20.000 gener, men det er forskelligt fra celle til celle, hvilke gener der er aktive. Generne optræder i par, idet vi har arvet den ene kopi fra mor og den anden kopi fra far. Det gælder dog ikke generne på kønskromosonerne. Her indeholder de kvindelige celler to X-kromosomer, mens de mandlige celler indeholder et X-kromosom og et Y-kromoson. X-kromosomerne arver man fra mor, mens Y-kromosomerne stammer fra far.  Generne styrer aktiviteten i enhver af kroppens celler. Ændringer i bare en lille del af et gen kan have store følger. Sådanne ændringer kaldes ’mutationer’ og kan f.eks. resultere i, at et barn fødes med misdannelser.  Mutationer i generne kan nedarves fra forældre til barn. Nogle gange skal man arve mutationer fra begge forældre, før det giver anledning til sygdom –– andre gange vil en mutation fra kun den ene forælder give anledning til sygdom.

Læs hele artiklen på: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/veldokumenteret-aarsag/aarsager-arvelighed/

Se mere om Gener: https://www.forebyg.dk/gener/