Cannabis Regler
Af Mikael Nielsen, mn@cancerplan.dk
Uddrag fra Sundhedsstyrelsens seneste info fra 2014 om import af cannabis. Afsnit 8.
Fra kræftforeningen Tidslernes blad Tidslerne
Indførsel af medicin med cannabis fra Holland og andre lande.
Hvis en person lovligt har fået en recept fra en læge, og derefter har fået udleveret medicin med tilberedninger af cannabis til medicinsk brug til højst 30 dages personligt forbrug i Holland, eller et andet Schengen-land, så opfylder det kravene til, at det lovligt kan indføres til Danmark. Det samme gælder eksempelvis, hvis en person har fået recept på og udleveret Marinol. Man behøver som borger ikke at have en Schengen-attest (også kaldet et ”pilleglas”) fra myndighederne for at få cannabis til medicinsk brug med over grænsen, men det vil lette dokumentationen ved indførslen til Danmark.
Schengen-konventionen giver mulighed for, at man kan medbringe medicin, der indeholder euforiserende stoffer til eget brug i en mængde, der svarer til rejsens længde, dog maksimalt 30 dage. Hvis man eksempelvis i Holland har fået en recept fra en læge, og derefter fået udfyldt en Schengen-attest fra Holland, så skal Danmark som Schengen-land acceptere dette som gyldig dokumentation. I Danmark er det apotekerne, som udfylder Schengen-attester.
Hvis man indfører cannabis uden en recept fra en læge, må man regne med at tolden vil melde sagen til politiet for overtrædelse af reglerne om euforiserende stoffer.
Konklusionen må være: Cannabis medicin er tilgængeligt også for danske patienter, så længe en praktiserende læge fra et EU-land har udskrevet medicinen.
Hash, Cannabisolie og kræft.
Af Carsten Vagn-Hansen, 23.02.2014
Interessen for brug af cannabis olie i behandlingen af kræft er blusset op Verden over, og flere og flere kræftramte har gjort gode erfaringer med cannabis. Det er ikke så underligt, da man i mindst 3.000 år har brugt cannabis i folkemedicinen, hvilket man næppe ville have gjort, hvis den ikke havde gode virkninger. I 1840-erne blev den indført i vestlig medicin af kirurgen W. B. O`Shaugnessy, der arbejdede i Indien. Cannabis blev anbefalet som et smertestillende, beroligende, anti-inflammatorisk og krampestillende middel. På trods af mangel på beviser på, at cannabis var skadeligt, blev det fjernet fra oversigten over lægemidler i 1942, og i 1951 blev den ved lov (the Boggs Act) i USA indlemmet i gruppen af narkotiske stoffer og i 1970 frakendt værdi i medicinsk behandling.
I 1940-erne fandt man det aktive indholdsstof THC – delta-9- tetrahydrocannabinol, men først sidst i 80-erne fandt man den første cannabinoid receptor (modtagested på cellerne), og kort tid efter påvistes det, at vi selv danner cannabinoid-lignende stoffer (endocannabinoider). Der er to slags cannabinoid receptorer. CB1 receptorer, der mest findes i cellerne i nervesystemet, blandt andet i visse dele af hjernen og i nerveender i hele kroppen, og CB2 receptorer, der mest findes i immunsystemets celler. De senere år har forskere fundet ud af, at endocannabinoider og cannabinoid receptorer påvirker en lang række af vores funktioner. De hjælper med at kontrollere aktiviteten i hjernen og nerverne (blandt andet hukommelsen og smerteopfattelsen), energiproduktionen, hjertefunktionen, immunsystemet og frugtbarheden. De er derfor impliceret i en mængde sygdomme, blandt andet kræft og sygdomme, hvor nervesystemet nedbrydes.
Det var først i 1970-erne, at man begyndte at undersøge cannabinoidernes virkning mod kræft, og der foregår nu en udstrakt forskning af disse virkninger og af eventuelle skader af behandling med cannabis. Der findes en organisation ved navn The International Cannabinoid Research Society (http://cannabinoidsociety.org/). Næsten al forskning på dette område sker med kræftceller, der er dyrket i laboratorier eller med dyr, men også med virkningen af cannabis mod bivirkninger af kræftbehandling.
Der er efterhånden mange laboratorieundersøgelser, der har påvist en række positive virkninger af både naturlige og syntetiske cannabinoider. De kan fremme celledød, apoptose, hvor cellerne begår selvmord, og stoppe cellernes evne til at dele sig, så de bliver flere. De kan forebygge, at der vokse nye blodkar ind i svulster med næring til kræftcellerne (angiogenese). De kan nedsætte risikoen for, at kræftceller spreder sig rundt i kroppen (metastaserer) ved at forhindre, at cellerne bevæger sig eller vokser ind i vævet ved side af kræftsvulsten. (læs mere om apoptose og angiogenese på www.radiodoktoren.dk ).
De bedste resultater i laboratorier- og dyreforsøg er fremkommet ved at kombinere et højrenset THC og cannabidiol (CBD), som er et cannabinoid i cannabisplanten, der modvirke de psykoaktive virkninger af THC. Men der er også fundet positive virkninger af syntetiske cannabinoider, som fx JWH-133.
Der er imidlertid også forskning, der tyder på, at cannabis kan have uønskede virkninger på kræft. Nogen forskere har fundet, at selvom høje doser af THC kan dræbe kræftceller, kan de også skade vigtige blodårer, selvom det kan forhindre nye blodårer i at vokse ind i kræftsvulster (angiogenese). I nogle tilfælde ser det ud til, at cannabinoider kan fremme væksten af kræftceller. Andre forskere har fundet, at man ved at aktivere CB2 receptorer måske kan hæmme immunsystemets evne til at opspore og ødelægge kræftceller, mens andre forskere har fundet, at visse syntetiske cannabinoider kan øge immunforsvaret mod kræft. Kræftceller kan også udvikle resistens mod cannabinoider og begynde at vokse igen, selvom man kan blokere for dette.
Anden forskning tyder på, at man ved at kombinere cannabinoider med kemoterapi kan opnå en meget bedre virkning. Laboratorieforsøg støtter dette. Det ser ud til, at typen af cannabinoider spiller en rolle, og at de kan have forskellige virkninger ved forskellige kræftformer.
Andre virkninger
Cannabinoider og cannabis har vist sig at modvirke smerter, der oftest skyldes inflammation. Desuden dæmpes opfattelsen af smerter i hjernen via CB1 receptorerne, mens smerter ude i kroppen dæmpes vis både CB1 og CB2 receptorer. To studier med delta-9-THC indtaget gennem munden i doser på 15 og 20 mg har vist betydelig smertestillende virkning, modvirker kvalme og opkastning samt stimulerer appetitten. I et efterfølgende studie med 36 patienter fandt man, at 10 mg doser af delta-9-THC virkede smertestillende gennem en 7 timers observationsperiode med en effekt, der var sammenlignelig med 60 mg codein (der i kroppen bliver omdannet til morfin), og 20 mg delta-9-THC svarede til 120 mg doser af codein. Højere doser af THC virkede mere sløvende end codein. Andre studier har vist, at THC-Cannabidiol ekstrakt var effektivt i behandlingen af smerter ved fremskreden kræft, hvor behandling med stærke opioider (morfinstoffer) ikke hjalp nok. Et andet studie af virkningen af det syntetiske middel nabilone ved fremskreden kræft viste en forbedring af både smerter og andre symptomer som appetitløshed, depression og angst. Samtidig medførte nabilone mindre brug af morfinstoffer, smertemedicin af gigtmedicintype (NSAID-stoffer), kvalmemedicin og anden medicin. Flere randomiserede og kontrollerede forsøg med cannabis til inhalation har vist smertenedsættende virkning ved nervesmerter af forskellige årsager. Eb almindelig virkning af cannabis er søvnighed, og forsøg med THC har vist en bedre søvnkvalitet, afslapning, større velbefindende og mindre angst.
Så selvom der fortsat ikke er større videnskabelige studier, af cannabis og dens indholdsstoffer til brug ved behandling af kræft, er der tilstrækkelig mange studier og rigtig mange erfaringer hos kræftramte, klart tyder på, at cannabis er en værdifuld hjælp til at hæmme kræftudvikling og modvirke bivirkninger af medicinsk behandling af kræft.
Man kan læse mere på:
http://www.cureyourowncancer.org/dosage.html hvor der er mange værdfulde oplysninger om cannabis i behandlingen af kræft.
Læs også på http://www.cancer.gov/cancertopics/pdq/cam/cannabis/healthprofessional/page4
http://xposethereal.com/health/34-medical-studies-proving-cannabis-cures-cancer.html