Kan vi ændre vore gener?
Af Dennis Sørensen
Vore gener er jo medfødte, så vi må acceptere dem, som de er. Der er meget delte meninger om, hvor stor indflydelse de har på, om vi udvikler kræft, lige fra slet ingen til altafgørende betydning.
Man kan læse meget om gener og kræft på Etisk Råds hjemmeside på følgende adresse:
http://www.etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivet/Genom-undersoegelser.aspx
Immunforsvaret
En del af vores immunforsvar er medfødt, en anden del opbygger vi livet igennem. Så både gener og livsstil spiller en rolle. Og faktisk passer immunforsvaret fint sig selv og dermed dig, når du også bare passer på det. Men hvordan fungerer det egentligt?
Fra Søndag / ved Dennis Sørensen
Kroppens ydre lag.
Mens den ene del af vort immunforsvar er medfødt, så udvikler den anden del sig gennem hele livet. Derfor spiller påvirkning fra dit miljø, din alder, livsstil, kost og ikke mindst din psykiske balance også en rolle.
Mange har gjort sig den erfaring, at man i periodernemmere fanger en virus end på andre tidspunkter. Men også at nogle mennesker har tendens til lettere at blive syge end andre. Hvorfor det hænger sådan sammen, er der flere årsager til.
Den genkombination, man har med sig fra sine forældre, spiller en stor rolle for ens evne til at forsvare sig mod og bekæmpe sygdomme. Men præcis hvor stor en del kan man ifølge proffessor i immunologi og mikrobiologi Allan Randrup Thomsen ikke sætte tal på, eftersom det ikke kan opgøres på en videnskabelig meningsfyldt måde.
;en det er nok ikke for meget sagt, at de arvelige forholdspiller en meget væsentlig rolle især i barndommen.
Hvordan immunsystemet er opbygget, er straks mere veldefineret. Vores immunforsvar består af to komponenter: Det medfødte og det tillærte immunsystem.
Det medfødte immunsystem er de mange forsvarsmekanismer, som vi mennesker har med os fra naturens side.
Yderst er vores hud, som beskytter mod, at bvakterier og andre mikroorganismer trænger ind i organismen. Vores slimhinder, som er dækker af antistofholdigt slim, er også en del af immunforsvaret. Tårer og spyt indeholder enzymer, der kan dræbe bakterier, mens gasser og syre i maven reducerer de bakterier og mikrober, vi får ind gennem maden.
Luftvejene er også et effektivt beskyttelsesværn. Luftrørets og bronkiernes små fimrehår gør, at vi kan hoste støvpartikler op, ligesom det slim, som bronkierne producerer, indeholder molekyler, der hæmmer bakterievækst. Som udgangspunkt udgør kroppens ydre lag altså i sig selv et godt forsvar.
Vigtige hvide blodlegemer.
Hvis der alligevel trænger bakterier ind i kroppen f.eks. gennem et sår på fingeren eller som en luftbåren virus, tager de hvide blodlegemer, det tillærte immunsystem, affære.
De hvide blodlegemer patruljerer nemlig i vores blodbaner og slimhinder og sørger for at tage livet af de fremmede organismer, de møder på deres vej. Det tillærte immunsystem er altså det beredskab, der reagerer på infektion.
En vigtig del af det tillærte immunsystem er bestemte typer hvide blodlegemer, der har evnen til at genkende virus og bakterier. Samme evne udnytter man, når man vaccinerer, når man sprøjter svækket virus eller bakteriemateriale ind i kroppen.
Det tillærte immunsystem danner så antistoffer og hukommelsesceller, så det kan angribe virus og bakterier hurtigt og effektivt, næste gang det møder samme type infektion. Det tillærte immunsystem opbygger vi gennem stimulation fra de fremmede virus og bakterier, vi møder på vores vej gennem livet. Der findes flere typer hvide blodlegemer, som har hver deres hovedopgave. Nogle har evnen til at huske, så immunforsvaret kan reagere hurtigt og kraftigt, næste gang det møder den samme virus eller bakterie. De fleste hvide blodlegemer lever kun i kort tid, så der skal hele tiden produceres nye. De blodlegemer, der fungerer som huskeceller, kan dog leve i mange år.
Enæggede tvillinger vil f.eks. have det samme medfødte immunforsvar, men sandsynligvis ikke have det samme tillærte immunforsvar, fordi de har været udsat for forskellige påvirkninger og sygdomme.
”Det er ofte små defekter, der gør, at man ikke fungerer så godt som flertallet, og det er meget vanskeligt at påvise noget målbart” forklarer Allan Randrup Thomsen. ”Normalområdet for, hvad der er acceptabelt for det samlede immunsystem, er nemlig utroligt bredt. Og selv om vi kunne sætte fingeren på en eller anden defekt, er det langtfra sikkert, at der var så meget at gøre ved det.
Strengt taget har man ikke veldefinerede målemetoder for styrken af et immunforsvar. Man kan måle mængden af antistoffer, men meget antistof er ikke nødvendigvis bedre end mindre, fordi man ikke kan sige noget præcist om, hvordan immunsystemet vil reagere på et angreb blot ved at måle antistoffer. I sidste ende er det evnen til at modstå og bekæmpe infektioner, der har betydning.
Vi kan kun i begrænset omfang se på den unge , naive celle, hvordan den vil reagere på et antigen, den ikke har mødt endnu. Som udgangspunkt kan man sige, at jo ældre vi bliver, des mere vil immunforsvaret leve på renomméet. Med alderen udvikler vi nemlig hukommelsesceller, som kan genkende og bekæmpe udefrakommende virus og bakterier. Men da de virus, vi møder, sjældent er nøjagtig de samme, er det igen svært at udlede noget entydigt – andet end at både ældre mennesker og små børn er mere udsatte for at bukke under for infektioner. Men i og med at det er vidt forskelligt, hvad vi bliver udsat for, er det utroligt svært at sammenligne fra person til person.
Lidt skidt er godt.
Egentlig er udtrykket ”et stærkt immunforsvar” misvisende, mener Allan Randrup Thomsen. ”Det ville være bedre at sige et velreguleret immunsystem. Fordi et velreguleret immunsystem reagerer, når det er nødvendigt, hverken mere eller mindre.”
Et overreagerende immunforsvar ses f.eks. ved allergier og autoimmune sygdomme som gigt og type 1-diabetes. Og netop hvorfor immunsystemet i nogle tilfælde overreagerer, forskes der meget i for tiden.
”Der er utroligt mange faktorer, der spiller ind på eksempelvis udvikling af allergi, og der er endnu ikke noget endeligt svar. Men et immunsystem, der ’keder sig’, vil have nemmere ved at udvikle allergi,” siger Allan Randrup Thomsen.
Men er der så noget om det gamle mundheld, at man skal have to kilo skidt om året, fordi det styrker immunsystemet? Det er rigtigt et stykke ad vejen, mener Allan Randrup Thomsen, men tilføjer, at spørgsmålet snarere er, om to kilo skidt er bedre end et. Præcis hvor mange virus og bakterier der er nok, kan vi ikke sige noget om. Men der er ingen tvivl om, at et totalt fravær af bakterier giver et mindre udviklet immunsystem.
”VI ved, at vores immunsystem på mange måder er skruet sammen på samme måde som hos mus. Og vi ved fra dyreforsøg, at nogle musestammer reagerer på infektioner og derfor bliver mindre syge. Og så ved vi, at mus, der bliver holdt i et helt bakteriefrit miljø, har en meget svarere immunforsvarsevne. ”
Kan man overhovedet passe på sit immunforsvar – eller passer det sig selv? Ifølge Allan Randrup Thomsen er svaret både-og. For ja, immunforsvaret passer sig selv langt hen ad vejen. Et velreguleret immunsystem opretholder nemlig kroppen i balance, og dermed mærker man ikke meget til det. Og derfor skal vi nærmere være opmærksomme på ikke at nedbryde vores immunforsvar. Langvarig stress og dårlig søvn slider nemlig gevaldigt på immunforsvaret.
”Der ser ud til at være en stærk sammenhæng mellem søvn og stress. Hvis ikke vi får sovet nok, bliver vi stressede, og stress udløser nogle hormoner, der især på lang sigt gør os mere modtagelige over for blandt andet infektioner,” forklarer Allan Randrup Thomsen.
6 tip til at passe på dit immunforsvar
- Plej din tarm – spis fiberrigt. Alle de gode bakterier i vores tarmsystem varetager op mod 80 pct. af vores immunsystem. Derfor er det vigtigt at give din fordøjelse, og dermed din tarm, de bedste vilkår. Spis godt med kostfibre. Dem finder du i grove grøntsager og fuldkorn. Om det er findelte kostfibre eller grove fibre, er ikke vigtigt. Derfor behøver du ikke spise råkost og hårde kerner. Hvis du hellere vil have fintformalet korn og blende din selleri til mos, så gør endelig det – tarmen skal nok få gavn af de gode fibre. Anne W. Ravn, diætist
- Husk D-vitamin. D-vitamin er det eneste kosttilskud, som langt de fleste vil have gavn af at tage. Det er nemlig meget svært at spise sig til nok D-vitamin ad naturlig vej, medmindre man spiser virkelig meget fed fisk. Og det er kun i sommerhalvåret, solen forsyner os tilstrækkeligt med D-vitamin. Anne W. Ravn, diætist
- Vask hænder. Vi overfører utrolig mange virus og bakterier med vores hænder, og du kan måske spare dig selv for mange sygdomme ved at være grundig med de daglige håndvaske. Host og nys i indersiden af albuen og minimér, hvad du udsætter dig selv og andre for af luftbårne virus og bakterier. Anne W. Ravn, diætist
- Rosenrod er en fantastisk urt til at afbalancere nervesystemet. Den fremmer energien om dagen og hjælper dig til at sove godt om natten. Rosenrod hører til de adaptogene urter. Den styrker kroppens naturlige døgnrytme, så velvære-hormonet serotonin fremmes om dagen og melatoninen om aftenen, når kroppen skal falde til ro og sove. Rikke Goerlich, phytoterapeut
- Hyldebær og rød solhat er effektive urter til at forhindre, at fremmed virus trænger ind og gør os syge. Rikke Goerlich, phytoterapeut
- Sluk for din egen støjforurening og følg døgnrytmen. Sluk for mailen, mobilen og iPad’en, længe før du skal sove. Alt for mange fortsætter dagen, hvor den for længst burde være slut. Alene det at sove og have en fast døgnrytme, hvor man sover mindst syv timer om natten, når det er mørkt, er helt basalt for dit immun-system. Rikke Goerlich, phytoterapeut
- Boost dit immunforsvar med broccoli og blomkål
- Har dit immunforsvar brug for at blive boostet, så fyld tallerkenen med broccoli og blomkål.