Fakta om rygning
Frit efter Kræftens Bekæmpelse
Rygning og helbred
Du bliver sundere og får mange andre glæder, hvis du stopper med at ryge. Din kondi bliver hurtigt bedre, blodet løber mere frit, og risikoen for sygdomme falder. Nogle forbedringer kommer i løbet af timer eller døgn, mens andre først viser sig efter flere år. Nogle tror, at hvis man har røget i mange år, så er løbet kørt. Det er forkert. Det kan altid betale sig at stoppe. Også når man er blevet syg.
Helbredet efter rygestop
Ikke-rygere har mange flere raske år med høj livskvalitet
Kroppen får det hurtigt bedre. Nogle ændringer viser sig allerede efter timer og dage, andre vil mærkes på længere sigt.
Forbedring i smags- og lugtesans og nedsat risiko for blodpropper ses efter få dage uden røg. Risikoen for lungekræft falder også langsomt.
Det giver livskvalitet at blive røgfri, du bliver stolt og fortryder ikke din beslutning.
Sunde gevinster, når du bliver røgfri
| 20 minutter | Blodtryk og puls normal | |
| 1 døgn | Risiko for blodpropper mindsket Mere blod til huden og bedre varme i fingre og tæer Lungerne begynder at rense sig (kan give hoste) | |
| 2 døgn | Du kan smage og lugte bedre Kulilte er ude af kroppen, og konditionen er derfor bedre | |
| 3 døgn | Bronkierne begynder at slappe af Vejrtrækningen bliver bedre | |
| 2-12 uger | Kredsløbet forbedres gradvist | |
| 3-9 måneder | Huden får nu rynker i normalt tempo Vejrtrækning forbedret og mindre hoste Højere frugtbarhed – lettere at få børn | |
| 1-2 år | Risikoen for blodpropper er halveret | |
| 5-10 år | Risikoen for blodpropper er som hos en, der aldrig har røget | |
| 10 år | Risikoen for lungekræft er halveret i forhold til rygere |
Helbredet hos rygere
Hver anden ryger dør af sin rygning
Rygere rammes af en lang række sygdomme. De hedder kræft, blodpropper og lunge-sygdomme.
Hos gravide rygere overføres de skadelige stoffer fra mor til det ufødte barn.
Konditionen bliver forringet, fertiliteten nedsat og sygefraværet forhøjet. Hvis du vil læse mere om sygdom og død, så findes det på vores sider til fagfolk:
Rygernes sygdomme
Næsten 14.000 danskere dør hvert år af deres rygning. Rygning er således den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed mest. Rygere har især førøget risiko for at blive ramt af kræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom. Dertil kommer en lang række andre helbredsproblemer, som i væsentlig grad nedsætter livskvaliteten.
Rygning er årsag til en lang række sygdomme
Rygning kan medføre en lang række forskellige helbredsproblemer. Vi har på disse sider medtaget sygdomme, hvor der er helt sikre beviser på sammenhængen mellem sygdommene og rygning.
Rygning og kræft Rygning er årsag til, at ca. 4.500 danskere årligt dør af kræft. Lungekræft er den kendteste følgevirkning af rygning, men rygning giver også forøget risiko for kræft mange andre steder i kroppen.
Hovedparten af de kræftfremkaldende stoffer i røgen optages via lungerne. Derfra føres de med blodet rundt til kroppens organer og udskilles med urinen. Der er således stort set ikke et organ, som går fri af røgens skadelige virkning
Rygning og lungesygdomme Mange ældre mennesker har problemer med at trække vejret. Nogle tror, at de lider af allergi eller astma. I virkeligheden lider de af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, eller rygerlunger, som det også kaldes. Som patient mister man efterhånden kræfterne til gå, og nogle har brug for at få et iltapparat i hjemmet. Ca. 3.500 danskere dør årligt af rygerlunger.
Omkring 430.000 danskere er diagnosticeret med KOL
Hjerte-kar-sygdomme Rygere har en betydeligt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes, at røgen er en medvirkende årsag til kredsløbssygdomme, dvs. åreforkalkning og blodprop i hjertet, kredsløbsbesvær i benene og hjerneblødninger.
Rygning og sukkersyge Rygning er medvirkende årsag til udviklingen af type 2 diabetes. Derudover giver rygning en øget risiko for at udvikle komplikationer i forhold til sygdommen. Det gælder både diabetikere med insulinkrævende og ikke-insulinkrævende sukkersyge – type 1 og 2 diabetes.
Sygdomme i munden Der er en klar sammenhæng mellem rygning og udviklingen af paradentose. Komplikationer i forbindelse med behandlingen for parandentose er også hyppigere hos rygere. Dertil er misfarvning af tænderne, nedsat smags- og lugtesans og dårlig ånde ligeledes gener fremkaldt af rygning.
Rygning og andre sygdomme Hoste, opspyt, åndenød og luftvejsinfektioner forekommer langt hyppigere blandt rygere. Mavesår heler dårligere og kommer oftere igen hos tobaksrygere og især kvinder rammes oftere af knogleskørhed efter overgangsalderen. Desuden er der en række kosmetiske følger af, at rygning nedsætter blodomløbet: Blegere hud, tydeligere ar efter sår og rynker.
Rygning medfører et generelt dårligt helbred hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af øget sygefravær på arbejdspladsen og forøget brug af lægehjælp
Rygning og graviditet Rygning nedsætter evnen til at få børn både for kvinder og mænd. Under en graviditet modtager fosteret al sin næring gennem moderen. Er moderen ryger, bliver fosteret passiv ryger, og tilførslen af ilt og næringsstoffer forringes. Det nedsætter blandt andet barnets fødselsvægt og forhøjer risikoen for vuggedød.
Rygning er ikke så almindeligt længere, og der er nu 17 procent, som ryger dagligt. Der er flest rygere blandt de midaldrende, og færrest rygere blandt unge. Bliver man røgfri, bliver man hurtigt sundere.
I Danmark ryger 21 procent af den voksne befolkningen (2014). 17 procent ryger hver dag, og 4 procent ryger af og til. Blandt unge i alderen 15-29 år ryger kun 9 procent dagligt, men til gengæld ryger lige så mange af og til.
Danmark var tidligere et af de mest rygende lande i Europa, men vi er nu tæt på gennemsnittet. Der er i Danmark stort set ingen forskel mellem mænd og kvinders rygevaner. Læs mere om udviklingen:
Voksnes rygevaner
Blandt danskere i alderen 15 år og opefter ryger ca. 17 % dagligt. Dertil kommer ca. 4 %, som ryger en gang imellem (december 2014).
Siden man i 1950’erne blev klar over, at rygning fremkalder kræft og andre sygdomme, er andelen af rygere i befolkningen faldet. Her er vist udviklingen i dagligrygere blandt voksne fra 1953 til 2012. Desværre er udviklingen herefter gået i stå.
Unges rygevaner
Blandt unge i alderen 15-29 år ryger kun 9 procent dagligt, men til gengæld ryger lige så mange af og til. Sammenlignet med 10 år tidligere er der nu kun halvt så mange, som ryger dagligt. De fleste unge begynder at ryge som teenagere, og der er færrest rygere blandt de helt unge.
Fra 2000 til 2006 blev unges livsstil og dagligdag i alderen 16 – 20 år undersøgt regelmæssigt, og der skete et fald i daglige rygere fra 21 % til 17 %. I 2006 røg desuden 10 % af og til (ugentligt eller sjældere).
Udvikling i dagligrygere blandt unge på 16-20 år
Kilder: Unges livsstil og dagligdag 2000-2004, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2006. Unges livsstil og dagligdag 2006, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2007.
Fald i rygning blandt unge på 13-15 år
Blandt de helt unge på 13-15 år blev andelen af daglige rygere halveret fra 2000 til 2006. Det skyldtes sandsynligvis, at rygning blev forbudt for elever i folkeskolen i 2001, og der blev indført reklameforbud samt klare advarsler i 2002. Ca. 15 % af de unge på 13-15 år røg af og til i 2006.
Udvikling i dagligrygere blandt unge på 13-15 år
Kilder: Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 – 2006, Sundhedsstyrelsen 2008.
Rygning stiger med alderen
I medierne høres ofte modstridende oplysninger om udviklingen i unges rygevaner. Grunden kan være, at man let kommer til at sammenholde undersøgelser, som ikke er sammenlignelige. Man kan ikke uden videre sammenligne oplysninger om rygevaner i forskellige aldersgrupper, da der er færrest rygere blandt de helt unge teenagere. Nedenfor er vist et samlet billede af rygevanerne blandt unge i 2006.
Andel daglige rygere på 13-20 år i 2006
Kilder: Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 – 2006, Sundhedsstyrelsen 2008. Unges livsstil og dagligdag 2006, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2007.
Røgens indhold
Tobaksrøg indeholder over 4.000 forskellige stoffer. Hovedparten er gas og luftarter, resten er partikler. Mest kendt er nikotin, som skaber afhængighed.I røgen er der ca. 50 stoffer, som fremkalder kræft.
Røgen kommer ind i kroppen gennem slimhinder, via lunger og via fordøjelsessystemet.
Røg fra vandpiber, piber og cigarer indeholder omtrent de samme kemiske stoffer som cigaretrøg.
Røg fra piber og cigarer indhaleres dog sjældnere, og de skadelige stoffer optages derfor anderledes.
Tobakkens type, tørringsmetode, tilsætningsstoffer, papir, filter m.m. har alt sammen betydning for røgens indhold og sammensætning.
Nikotin og tjære
Nikotin skaber afhængighed, og nikotin er det stof, man savner, hvis man prøver at holde op med at ryge. Nikotin er ikke kræftfremkaldende, men det er en gift, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det er især dårligt for patienter med hjerte-kar-sygdomme og for gravide.
Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og en stor del af røgens partikler består tjære. Mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende, og det er de stoffer, som misfarver filter og lunger. Fra lungerne optages stofferne i blodet og føres rundt i kroppen.
Cigaretpakkerne oplyser om indhold af nikotin og tjære. Indholdet er målt med en speciel rygemaskine, og man kan ikke regne med, at cigaretter med lave mængder af tjære og nikotin er mindre farlige end andre.
Kulilte og partikler
En af gasarterne i røgen er kulilte (CO), som er meget giftig. Kulilte optager noget af iltens plads i blodet. På den måde nedsætter den blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Hos storrygere kan ilttransporten nedsættes med helt op til 15 %. Fostre hos gravide rygere er meget udsatte, da fostres blod har en særlig tiltrækningskraft på kulilte. Stoffet medvirker formentlig også til hjerte-kar-sygdomme.
Partiklerne i røgen giver en kemisk irritation af luftvejene. Den kan virke direkte ætsende på lungevævet og har stor betydning for helbredet. Partiklerne kan forblive svævende i luften i op til to døgn eller lægge sig som støv, der kan hvirvles op igen og igen. Støvet betyder, at passive rygere også er udsat. Partiklerne er årsag til rygerlunger og kræft.
Lovgivning
Den nyeste lovgivning om rygning drejer sig om røgfri miljøer, hvor der i 2012 er sket ændringer for rygning på skoler, gymnasier og andre institutioner. Der er desuden forbud mod nogle reklamer for tobak, advarsler på cigaretpakker og andre tobaksvarer samt 18-års aldersgrænse for køb af tobak.
Tæt ved hver fjerde voksne dansker ryger, og der er ikke flertal for et forbud mod salg af tobak.
I stedet har politikerne langsomt begrænset markedsføringen og salget ved at indføre forbud mod reklamer for tobak i aviser, TV osv. samt indføre en aldersgrænse for køb af tobak.
Reklameforbud
Forbuddet mod reklamer for tobak har en række undtagelser:
- Tobaksindustrien må også fortsat gerne reklamere for andre varer med samme navn, f.eks. sko af mærket Camel
- Tobaksindustrien må stadig gerne være sponsor
- Markedsføring på salgsstedet – f.eks. placering i kiosken ved siden af slik – er fortsat tilladt i Danmark i modsætning til f.eks. Norge
Som en konsekvens af et EU-direktiv indførte Danmark i 2003 en lov, som medførte større advarsler på cigaretpakkerne. Samtidig blev de groteske betegnelser “light” og “mild” forbudt.
Loven tillod også billeder af skaderne ved rygning på pakkerne. Det blev dog først indført i Danmark i 2012.
Aldersgrænser
Det er forbudt at sælge tobak til personer under 18 år. Danmark var i 2004 et af de sidste lande i Europa, som indførte aldersgrænser. Loven blev først vedtaget da Danmark skulle ratificere en FN-konvention mod tobak sammen med resten af EU. Aldersgrænsen blev oprindelig sat til 16 år, men er nu ændret til 18 år. Der bliver dog ikke gjort meget for at sikre, at loven overholdes, og den har derfor ikke stor effekt.
Røgfri miljøer
I Danmark er det Loven om røgfri miljøer fra 2007, populært kaldes “Rygeloven”, der bestemmer, hvor man må ryge. Loven skal udbrede røgfri miljøer for at forebygge sundhedsskadelige effekter af tobaksforurenet luft. Den skal også sikre, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv røg. Generelt er det ikke tilladt at ryge indendørs.
Loven er revideret i 2012, hvor der er kommet ændringer for rygning på skoler, gymnasier og andre institutioner. Desuden er rygning blevet forbudt på enkeltmandskontorer. Rygerum skal forsynes med skilte med advarsler.
Loven har mindsket den passive rygning på en række arbejdspladser og offentlige steder, men indeholder fortsat en række undtagelser, hvor loven ikke beskytter.