Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling søndag d. 18. juni 2023 kl. 12.00 i restaurationen DALLE VALLE, Axeltorv 4, 1609 København K over for Tivoli.
Det eneste punkt på dagsordenen er godkendelse af den ordinære generalforsamlings beslutning om at afvikle foreningen.
Arbejdsgruppen har lovet, at i tilfælde af, at foreningen bliver afviklet, vil de resterende penge i kassen blive brugt til at fortsætte med at udgive ‘Forebyg Kræft’, indtil pengene er brugt op.
Med venlig hilsen, Arbejdsgruppen
..
…
..
.
Der indkaldes hermed til generalforsamling
Søndag d. 30. april 2023 kl. 14.00
i restaurationen DALLE VALLE, Axeltorv 4, 1609 København K, overfor Tivoli.
Valgbarhed og stemmeret forudsætter, at kontingentet for 2023 – 150 kr. –
er betalt senest 14 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden i.h.t. vores love, som står under foreningen på denne hjemmeside.
NB! Der er fremsat et forslag om, at vi opløser foreningen pr 31/12 2023.
FORSLAG TIL GENERALFORSAMLINGEN 2023
Forslag på generalforsamlingen d. 30. april 2023. fra Bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår, at vi afvikler foreningen. Vi vil om muligt fortsætte
med at udgive bladet til kapitalen er brugt. Der er pr. d.d. 91 betalende
medlemmer og 56 livsvarige medlemmer.
Generalforsamling
§ 8. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Medlemmerne indkaldes med dagsorden og regnskab mindst 3 ugers varsel via hjemmesiden. Herudover annonceres generalforsamlinger i medlemsbladet.
§ 9. Stemmeret forudsætter, at kontingentet er betalt senest 14 dage før generalforsamlingen.
§ 10. stk. 1. Dagsordenen for generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent og referent
- Godkendelse af dagsorden
- Formandens beretning
- Regnskabet fremlægges.
- Godkendelse af beretning og regnskab.
- Budget for året
- Bestyrelsens forslag
- Medlemmernes forslag
- Valg af revisor
- Eventuelt
Stk. 2. Beretning, regnskab og budget og bestyrelsens forslag lægges på hjemmesiden senest 3 uger før.
§ 11. Ethvert medlem kan fremsende forslag til behandling på generalforsamling. Forslaget skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamling. Forslagene offentliggøres på hjemmesiden senest 1 uge før.
§ 12. stk. 1. Beslutninger på generalforsamlinger træffes ved simpelt flertal blandt de stemmeberettigede. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
stk. 2. Afstemninger skal ske skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det.
stk. 3. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
VEDTÆGTER
Foreningens Navn
§ 1. Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft (LFK)
Formål
§ 2. Foreningens formål er:
- at forebygge og bekæmpe kræft og andre folkesygdomme med holistiske, menneskevenlige, natur medicinske og andre alternative midler og metoder
- at fremme oplysning herom
- at samarbejde med alle sundhedsorganisationer og offentlige myndigheder
- at arbejde for samfundsbetalt naturmedicin og behandling hermed
- at informere om kostens betydning for sundheden
Medlemmer
§ 3. Enhver juridisk person (privat person, forening, selskab o.a.), som anerkender foreningens formål og betaler det gældende kontingent, kan være medlem.
Bestyrelse
§ 4. Foreningen ledes af en bestyrelse på indtil 5 medlemmer. Bestyrelsen er selvsupplerende, selvmotiverende og fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær.
§ 6. Bestyrelsen afholder møde mindst to gange årligt, desuden når formanden eller mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer finder det fornødent.
§ 7. Bestyrelsen har ansvar for at foreningen har en ajourført hjemmeside, udgiver medlemsbladet samt andre publikationer.
Generalforsamling
§ 8. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Medlemmerne indkaldes med dagsorden og regnskab mindst 3 ugers varsel via hjemmesiden. Herudover annonceres generalforsamlinger i medlemsbladet.
§ 9. Stemmeret forudsætter, at kontingentet er betalt senest 14 dage før generalforsamlingen.
§ 10. stk. 1. Dagsordenen for generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent og referent
- Godkendelse af dagsorden
- Formandens beretning
- Regnskabet fremlægges.
- Godkendelse af beretning og regnskab.
- Budget for året
- Bestyrelsens forslag
- Medlemmernes forslag
- Valg af revisor
- Eventuelt
Stk. 2. Beretning, regnskab og budget og bestyrelsens forslag lægges på hjemmesiden senest 3 uger før.
§ 11. Ethvert medlem kan fremsende forslag til behandling på generalforsamling. Forslaget skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamling. Forslagene offentliggøres på hjemmesiden senest 1 uge før.
§ 12. stk. 1. Beslutninger på generalforsamlinger træffes ved simpelt flertal blandt de stemmeberettigede. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
stk. 2. Afstemninger skal ske skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det.
stk. 3. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Ekstraordinær generalforsamling
§ 13. stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen eller mindst 10 % af medlemmerne skriftligt med angivelse af dagsorden forlanger det.
Stk. 2. Indkaldelse sker med en dagsorden vedr. de emner, som skal behandles, ved annoncering på hjemmesiden og pr. mail senest 1 måned forinden.
Tegningsregler
§ 14. Formanden og kassereren tegner foreningen. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens bestyrelse eller øvrige medlemmer nogen personlig hæftelse.
Regnskab og revision
§ 15. Foreningens regnskabsår er 1. januar – 31. december.
§ 16. stk.1. Foreningens regnskab revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor.
stk. 2. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
Vedtægtsændring og ophør
§ 17. stk. 1. Beslutning om vedtægtsændring eller opløsning af foreningen træffes af den ordinære generalforsamling med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Et sådant forslag kan dog kun vedtages, hvis mindst 40 % af medlemmerne er til stede.
stk. 2. Opnår et sådant forslag 2/3 af de afgivne stemmer, men under 40 % af medlemmerne er til stede på den ordinære generalforsamling, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes senest 2 måneder efter og med måneds indkaldelse på hjemmesiden. Opnår forslaget på den ekstraordinære generalforsamling 2/3 af de afgivne stemmer, er det vedtaget, uanset antallet af fremmødte.
stk. 3. Ved foreningens ophør overgår en eventuel formue til en forening eller institution med et lignende formål.
.
.
Er komælk sundt eller usundt?
24. oktober 2016
Aff Per Bennicke, læge og akupunktør
I mange århundreder har det været kutyme at dække en del af menneskets kaloriebehov ved komælk og produkter deraf. Specielt i Danmark har der været en stadigt mere indgroet tradition for indtagelse af dette. I dag er så således, at man nærmest tænker på komælkeprodukter som uundværlige også for sundheden.
Egentlig videnskabelige undersøgelser vedr. komælk og komælsprodukter har først set dagens lys fra sidst i 1980erne og frem til i dag. I DK har der først eksisteret undersøgelser (betalt af landbruget) over komælkens påvirkninger af menneskets sundhed i de sidste 2 årtier – og i sagens natur i form af lovprisninger af dennes værdi.
Komælken som ernæringskilde kritiseres af videnskaben
Viden om udenlandske videnskabelige undersøgelser, som stiller sig helt anderledes kritiske over for komælk som ernæringskilde, har aldrig været offentliggjort for den danske befolkning, ligesom kritiske gennemgange af komælkens for sundheden farlige egenskaber i form af læserbreve til landets aviser har været yderst svære at få optaget.
Ifølge udenlandske videnskabelige epidemiologiske undersøgelser kan indtagelse af mælkeprodukter fra ko sættes i forbindelse med en række yderst alvorlige sygdomme, specielt af autoimmun karakter (diabetes type I, leddegigt, 2 typer tarmbetændelse, multipel sclerose samt intolerancer/allergier). Herudover sættes komælk i forbindelse med udvikling af autisme og ADHD, brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft.
Komælk kan være sygdomsfremkaldende
Der er flere faktorer, som hver især har indflydelse på udvikling af disse sygdomme:
Betacasomorfin, som er et lille peptid (kort kæde af aminosyrer, fraspaltet caseinet, der er et mælkeprotein) Dette stof er dels en oxidant (gør LDL skadeligt for hjerte/karsystemet), lokalirriterende for slimhinder og blodkars intima, samt virker det opioidt på centralnervesystemet.
Endeligt, men nok så vigtigt, påvirker det vores immunsystem til at danne antistoffer, og da casomorfinet i sin opbygning ligner en del proteiner, som naturligt findes i vores væv, ser det ud til, at de dannede antistoffer derfor ikke blot angriber casomorfinet, men også eget væv.
Komælk indeholder betydelige mængder østrogener
Da køer stort set er drægtige hele året, indeholder komælk rigelige mængder østrogener (kvindeligt kønshormon). Dette har vist sig at kunne provokere mamma- og ovarie-cancer hos kvinder og prostatacancer hos mænd.
Herudover indeholder komælk vækstfaktorer (IGF 1,2), som også menes at provokere cancerformer.
Disse forhold, at vor komælkeindtag i flere årtier har været stigende og at diverse cancerformer ligeså, falder således nøje sammen, ikke blot i DK, men i verden som helhed. I DK rammes hver 7-8 kvinde af c. mammae, ligesom i USA, mens det kun er 1 ud af 50.000 i Japan/Kina, hvor det er usædvanligt at indtage komælk.
Hvis asiater derimod tillemper sig vestligt lignende indtagelse af komælk, rammes de i samme grad af c.mammae som europæere. Dette udelukker et genetisk forhold isygdomsudviklingen.
Komælk er kemisk forskellig i Danmark og Sydeuropa
Befolkningsundersøgelser har vist, at der i verden er forskel på komælk, således at en del besætninger (i Sydeuropa, Asien) producerer, hvad man kalder type A2-mælk, som ikke eller stort set ikke fraspalter betakasomorfin i modsætning til ”vores” mælk, som er entype A-1 mælk. Der er også kemisk forskel på de to typer, således, at A2-typen ikke er nær så skadelig som A1-typen.
En del andre dyr producerer også A-2 mælk, således hund, kat, ged, får, dromedar etc.. Dette kan forklare, at f.eks. mongolske folkeslag ikke lider af de samme autoimmune sygdomme og hjerte-kar lidelser, som vi gør.
Ovenstående er en kort gengivelse af, hvad der vides for øjeblikket. Det må være rimeligt, at denne viden stilles til rådighed for den danske befolkning, således at den på demokratisk vis selv kan vælge kost ud fra eventuelle risici.
Forbindelse mellem vrede og kræft.
20. august 2016
Dr. Paul Haider
I traditionel kinesisk medicin nævnes det som et faktum, at følelser som vrede, angst og depression er i stand til at ændre kroppen og blive grundlæggende årsag til skabelsen af sygdom. Sorg skader milten, vrede skader leveren, for meget følelse skader hjertet, frygt skader nyrerne, og store beklagelser skader lungerne. Selvom dette måske ikke er eksakt, synes der i mange tilfælde at være noget om snakken.
Smid masken: Folk, der fortrænger følelser og undertrykker vrede, har nemmere ved at få immunsystem-relaterede sygdomme som leddegigt, infektioner og kræftformer – megen forskning peger direkte på, at stress eller vrede ligefrem kan være årsag til cancer eller påvirke udvikling af denne sygdom.
Dr. Paul Haider, en førende autoritet indenfor sundhed, og specialist i psykologi og stresshåndtering, har netop udgivet en blog, hvor han har samlet en række udsagn fra videnskabelige artikler, der viser en direkte sammenhæng mellem vrede – især undertrykt vrede – og kræft.
Dr. Geerd Hamer skabte “jernreglen om årsag til cancer”, at alle kræftformer begynder med en slags kraftige chok, en dramatisk konflikt eller vrede – desuden kan også stor ensomhed og depression stamme fra vrede.
En undersøgelse på Kings College Hospital i London af cancerpatienter med undertrykt vrede, viste en klar sammenhæng mellem det at have vrede og kræft. Tilsvarende viste en undersøgelse på University of Tennessee, at undertrykt vrede var en forløber for at udvikle kræft. Hos California Department of Health Services og NHI blev det dokumenteret, at der var en firedobbelt stigning i kræftdødsfald blandt dem, der undertrykker deres vrede. Og forskning på Stanford University kom frem til, at stærke følelser forårsager en overflod af cortisol, et stresshormon, der medfører tidlig død hos kvinder med brystkræft.
Forskning ved University of Colorado viste, at folk, der fortrængte deres følelser efter en traumatisk hændelse, havde sænket immunforsvar i forhold til dem, der delte deres følelser. Et sænket immunforsvar kan være med til at åbne døren for kræft. Forskere ved University of California i Los Angeles sagde, at folk, der undertrykker følelser, har tendens til at være mere tilbøjelige til sygdom, navnlig immunsystemrelaterede sygdomme som leddegigt, infektioner og kræftformer. Konceptet er uudtalt vrede. Hvis man ikke lader vreden komme ud, kan den have negative konsekvenser.
The Journal of American Medical Association skrev: “Forskere på John Hopkins University har i en undersøgelse, der sammenligner langsigtede overlevende brystkræftpatienter med dem, der ikke overlevede, vist at patienter, der var i stand til at udtrykke deres følelser, levede længere end dem, der havde vanskeligt ved at gøre det.”
På Yale University har Dr. Bernie Siegel samlet 57 meget veldokumenterede tilfælde af vrede mennesker, der led af kræft. Da disse patienter blev gjort bevidst om, at vrede og depression ikke hjalp noget, blev de kærlige, venlige, omsorgsfulde og gav slip på al vreden – og det fantastiske resultat var, at deres kræft begyndte at forsvinde.
Ovenstående eksempler er kun et uddrag af Dr. Paul Haiders blog. Han siger tilmed: »Jeg kunne sætte mig ned og skrive yderligere 200 sider – men jeg tror, du har forstået budskabet, at vrede, og især undertrykt vrede, skaber muligheden for kræft.«
Og så tilføjer Dr. Haider: »Her er kuren: Tilgiv, glem og kom videre – og lev et meget gladere og sundere liv.«
Fri sex får nu flere kræftformer til at boome
Politiken 15. maj. 2016
Sex kan give kræft alle de steder, hvor kønsdele mødes. Det skyldes et virus ved navn hpv, som vi næsten alle er smittet med.
»Infektioner med hpv er nærmest en naturlig konsekvens af at være seksuelt aktiv.
Der er næsten ikke noget så dejligt, som når kønsdele mødes. Men hvert år fører sex også til hundredvis af nye kræftdødsfald.
Årtiers frisind og mere løsslupne seksualmoral får nu antallet af kræft i alle de åbninger, hvor den kønslige omgang praktiseres, til at stige«.
»Kræft i endetarmsåbningen, analkræft, og visse typer af kræft i hoved-halsregionen er steget. Eksempelvis ses kræft i mandlerne i dag 5-6 gange hyppigere end for et par generationer siden. Medvirkende til dette er den seksuelle revolution og en mere easy going tilgang til seksualitet«, siger professor, overlæge, dr.med. Susanne Krüger Kjær ved Rigshospitalet, Københavns Universitet og forskningsleder på Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse.
Det er det lille virus – human papillomavirus, bedre kendt som HPV – der er medvirkende årsag til vækst i flere sexrelaterede kræftformer. Der findes over 100 forskellige HPV-typer, og infektionerne rammer både kvinder og mænd.
Nogle HPV-typer giver kønsvorter og fodvorter, mens andre er den direkte årsag til livmoderhalskræft.
SEX og HPV:
FAKTA
Der findes ingen 100 procent effektiv beskyttelse mod alle hpv-typer – ud over livslangt cølibat
Mange sexpartnere øger risikoen for hpv-smitte. Der er en meget lille risiko for at få kræft af smitten.
Kondom forebygger ikke fuldstændig hpv-infektion.
Hpv-vacciner beskytter mod de to hpv-typer, der står for omkring 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Regelmæssig screening for livmoderhalskræft er essentielt, da vaccinerne ikke er totalt beskyttende.
Mænd kan overveje hpv-vaccinen, da eksempelvis homoseksuelle ikke er beskyttet af pigernes vaccine.
Vaccinen beskytter også voksne, men effekten ser ud til at være lidt mindre hos ældre end yngre.
Men HPV er også årsag til en stor andel af kræft i ydre kønsorganer, skeden, penis og visse typer af hoved-halskræft, forklarer Susanne Krüger Kjær, der er en af verdens førende eksperter i HPV-infektioner.
»Vi har fået en stigende viden om, at en lang række kræftformer i kønsorganer, endetarmsåbningen og hovedhalsregionen er tæt forbundet med infektioner med HPV«, siger hun.
Næsten alle er smittede
Videnskabsfolkene ved i dag, at HPV er et seksuelt overført virus, som kondom ikke fuldstændig beskytter os imod. Virus findes nemlig både i, på, men også omkring kønsorganerne.
»Så kondom løser ikke problemet. De her virus overføres seksuelt, og da det er meget udbredt, så er infektioner med HPV nærmest en naturlig konsekvens af at være seksuelt aktiv. Vi har næsten alle været HPV-smittede på et tidspunkt i vores liv. Men de fleste har intet mærket til det« siger hun og fortsætter:
»Jeg plejer at kalde en HPV-infektion for en slags ’seksuel forkølelse’«.
Susanne Krüger Kjær anslår, at omkring otte ud af ti danskere lige nu er eller på et tidspunkt har været smittet med HPV.
»Jo flere seksualparterne, des større er risikoen for smitte. Har man været sammen med en del i sit liv, vil man altså næsten 100 procent sikkert have været smittet med en eller flere HPV-typer. Men man kan også være smittet, selvom man kun har haft en enkel eller få partnere«, siger hun.
Normalt slår kroppens eget immunforsvar HPV-infektionen ned helt af sig selv, forklarer professoren.
Hos langt de fleste giver infektionen ingen symptomer, og får du ikke øje på eksempelvis kønsvorter, vil du aldrig opdage en HPV-infektionen. Men hos nogle bliver HPV-infektionen af endnu uvisse årsager mere kronisk, og de har højere risiko for at udvikle celleforandringer eksempelvis på livmoderhalsen og egentlig livmoderhalskræft.
9.000 har livmoderhalskræft lige nu
Hvert år får mere end 6.000 danske kvinder foretaget et keglesnit; behandling af de sværeste celleforandringer på livmoderhalsen.
Mere end 350 kvinder stillet diagnosen livmoderhalskræft – omkring 100 dør årligt. Lige nu lever over 9.000 kvinder med en livmoderhalskræftdiagnose.
Mere end 99 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft skyldes HPV-infektion, fastslår professoren.
Men forskerne ved reelt ikke, om der skal en ny HPV-infektion til at udløse celleforandringerne, der kan give kræft. Eller om en tidligere infektion af ukendte årsager kan ligge i kroppen og blive reaktiveret efter mange år og øge risiko for livmoderhalskræft.
Tidligere HPV-infektion fra ungdommen kan være blusset op
Susanne Krüger Kjær har flere gange talt med kvinder, der slet ikke forstår, hvordan de har fået en seksuelt overført kræft i livmoderhalsen:
»De siger for eksempel ’jeg har kendt min mand i 35 år, og vi har aldrig været hinanden utro’. Og det kan faktisk godt være sandt. Vi ved ikke, om det er en tidligere HPV-infektion fra ungdommen, der af ukendte årsager er blusset op. Eller om det er en nyere HPV-infektion, der har udløst hendes celleforandringer, der så er blevet til kræft«, siger hun og fortsætter:
»Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest får vaccineret de unge piger før seksuel debut, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler, men det er faktisk også et argument for, at selv voksne kvinder kan overveje HPV-vaccination«.
Ifølge Krüger Kjær ser det ud til, at vaccination hos voksne kvinder nedsætter risikoen for ny smitte, eller at virusset vækkes til live igen. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor en HPV-infektion bliver kronisk hos nogle.
HPV-vaccinen er omdiskuteret
Det er den stærkt omdiskuterede HPV-vaccine, som Susanne Krüger Kjær taler om.
Topforskeren har selv gennem mere end 25 år leveret flere af de forskningsresultater, der har banet vejen for udviklingen af hpv-vaccinerne.
Qua sin forskningsmæssige position har hun også samarbejdet med flere af medicinalfirmaerne bag vaccinerne.
Professoren understreger, at alle kvinder bør følge de anbefalede forebyggende undersøgelser for livmoderhalskræft-screeningen, selvom de er vaccinerede, da den ikke giver fuld beskyttelse.
Danmark var først med HPV-vaccine til unge piger
Danmark var et af de første lande i verden, der indførte HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i 2009 som et tilbud til de 12-årige piger.
I dag er mere end hver femte danske kvinde vaccineret, tæt på 600.000. Vi har dermed en af de mest vaccinerede befolkninger i verden.
I Danmark har det været stærkt debatteret, om vaccinen kan medføre sjældne, men alvorlige, invaliderende smerte- og svimmelhedslidelser.
Alle lægemidler kan give bivirkninger, også HPV-vaccinen, herunder sjældne alvorlige. Derfor har en håndfuld danske kvinder allerede fået erstatning, fordi de er skadet efter vaccination.
Men både de europæiske og danske lægemiddelmyndigheder har efter flere undersøgelser afvist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og to specifikke alvorlige smerte- og svimmelhedslidelser.
Senest har Statens Serum Institut påvist, at piger med formodede alvorlige bivirkninger fra HPV-vaccinen oftere var syge og havde flere kontakter til sundhedsvæsnet, før de blev vaccineret, end HPV-vaccinerede piger uden rapporterede bivirkninger.
Alligevel er antallet af 12-årige piger, der lader sig vaccinere, styrtdykket.
Før debatten om HPV-vaccinens eventuelle bivirkninger for alvor brød ud i 2013, blev 90 procent af pigerne i en årgang vaccineret.
Nu har kun 27 procent af pigerne fra 2003, der burde have fået deres første HPV-stik.
I mange lande ligger vaccinationsgraden højt som for eksempel i Danmark og lande som Skotland og Østrig. Men ikke mange andre lande er det ikke lykkedes at få antallet af vaccinerede så højt som herhjemme.
Vacciner giver ikke frigide piger
I USA eksempelvis er det ikke lykkedes myndighederne at få mere mere end fire ud af ti piger i én årgang vaccineret.
Det skyldes blandt andet, at nogle forældre er bekymrede over, om vaccinerede unge piger bliver mere seksuelt løsslupne.
Faktisk har flere undersøgelser ikke fundet en sammenhæng mellem HPV-vaccinerede piger og en mere løssluppen seksualmoral og øget forekomst af sex-partnere.
I andre lande har det været svært at få myndigheder til at tale om en vaccine, der skal beskytte mod seksuelt overførte vira. Sådan har det ikke været i Danmark. Sundhedsstyrelsen har med store kampagner fået danske kvinder til at lade sig vaccinere:
»Jo flere sexpartnere, desto større er risikoen for en eller flere infektioner med HPV. Derfor vil vi meget gerne give vaccinen før seksuel debut og anbefaler hpv-vaccination ved 12 års alderen, hvor forebyggelsespotentialet er stort. Og derfor er vi kede af, at tilslutningen falder så markant, som det ses i øjeblikket«, siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.
Hver tredje unge kvinde er smittet lige nu
Susanne Krüger Kjær dokumenterer i en undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse for et par ud siden blandt 11.000 danske kvinder, at mere end hver tredje 20-24-årige aktuelt havde hpv-smitte.
Et af de højeste andele i Europa.
»Selvom HPV er en nødvendig for udvikling af livmoderhalskræft, er den heldigvis ikke en tilstrækkelig årsag. Noget ’andet’ skal være til stede for at udløse det. Ellers ville alle kvinder jo få sygdommen, når de fleste af os har været smittede. Dette ’mere’ forsker vi intensivt i – i disse år«, siger hun.
Der publiceres også løbende forskningsresultater, der kæder andre kræftformer direkte sammen med HPV, dog ikke med en lige så stærk risikofaktor som ved livmoderhalskræft. Eksempelvis er alkohol og rygning også stærke risikofaktorer ved fx hovedhalskræft.
»Men vi ser altså i disse år en stigning i flere typer af kræft, som hænger sammen med hpv-infektioner, antallet af sex-partnere og vores mere frisindede seksualitet«, siger hun.
»Jo flere sexpartnere, desto større er risikoen for en eller flere infektioner med hpv. Derfor vil vi gerne give vaccinen før seksuel debut. Og derfor er vi kede af, at tilslutningen falder så markant, som det ses i øjeblikket«, siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.
Susanne Krüger Kjær har i en undersøgelse blandt 11.000 danske kvinder vist, at mere end hver tredje 20-24-årige af dem aktuelt havde hpv-smitte. En af de højeste andele i Europa.
»Selvom hpv er nødvendig for udvikling af livmoderhalskræft, er den heldigvis ikke en tilstrækkelig årsag. Noget andet skal være til stede for at udløse det. Ellers ville alle kvinder jo få sygdommen, når de fleste af os har været smittede. Dette ’mere’ forsker vi intensivt i – i disse år«, siger hun.
KAFFE. Snup bare en kop til.
11. marts 2016
Fra Søndag. Ved Dennis Sørensen.
Kaffe er en af forskernes yndlinge, og der kommer jævnligt nye undersøgelser, der peger på, at det faktisk er sundt for dit helbred at snuppe en kop kaffe. Her er med andre ord en drik, du kan nyde 100 %. At kaffe modvirker både diabetes og blodpropper er ikke en opdagelse af nyere dato.
Det er til gengæld sammenhængen mellem den mulige forebyggelse af livmoderkræft og den mørke drik. Man har i to befolkningsstudier med data fra mere end 450.000 kvinder fundet ud af, at ricikoen for at udvikle livmoderkræft statistisk set er 18 % lavere, hvis du drikker 4 kopper dagligt. Hvis man sammenligner med kvinder, der ikke drikker kaffe.
Hvorfor ved man desværre ikke. Forskerne mener, at det måske kan hænge sammen med, at kaffe reducerer østrogenniveauet i kroppen og altså indvirker på den hormonelle balance.
De samme fire kopper har i en stor amerikansk undersøgelse vist sig at beskytte mod modermærkekræft og faktisk sænke ricikoen for at udvikle denne alvorlige sygdom med hele 20 %, hvis man sammenligner med kvinder, der ikke drikker kaffe. I denne undersøgelse fulgte man næsten 450.000 kvinder gennem 10 år.
Koffeinfri kaffe giver ikke denne beskyttelse.
Kilder: www.cbsnews.com, www.jnci.oxfordjournals.org
Klap kaloriehesten: Grove grøntsager gavner mest
12. feb 2016
Af Mary Bess Høgh Rosing, Søndagsavisen.
Butikkerne bugner af grove grøntsager. Sammenlignet med de fine er de proppet med kostfibre, vitaminer og energi.
Selvom man får rundt regnet 45 kalorier ekstra indenbords pr. 100 gram, når man sætter tænderne i en ’grov grønsag’ frem for en ’fin’, så spiller andre vigtige forhold ind.
Vi ved godt, at vi skal spise en masse grøntsager, og lige nu er det de grove rodfrugter, der er i sæson.
»Kostrådet siger, at man skal spise ‘6 om dagen’ – altså 600 gram frugt og grønt dagligt. Heraf skal mindst halvdelen være grøntsager, og igen skal halvdelen være grove grøntsager som rodfrugter eller kål,« forklarer Preben Vestergaard Hansen, ernæringsekspert på Professionshøjskolen Metropol.
Men faktisk er der stor forskel på de fødevarer, der kommer fra planter, og ernæringseksperten inddeler dem i tre kategorier: henholdsvis de fine og de grove grøntsager samt kartofler og tørrede bønner i en kategori for sig, da de er stivelsesholdige.
»Man skal helst have de grove grøntsager i spil. Det er grøntsager som for eksempel rødbede, pastinak og grønkål. De fine grøntsager, som man ofte dyrker i drivhuse og spiser om sommeren, er grøntsager som agurk, tomat og salat. Forskellen på de grove og de fine grøntsager er, at der generelt er flere kostfibre, mere energi og flere vitaminer i de grove.«
Klap lige kaloriehesten
Selvom man får rundt regnet 45 kalorier ekstra indenbords pr. 100 gram, når man sætter tænderne i en jordskok frem for en tomat, så spiller andre vigtige forhold ind.
»At der er et højere energiindhold i de grove grøntsager, skal ikke forstås negativt. De grove grøntsager mætter mere og giver flere af de vigtige næringsstoffer. Kartofler, tørrede bønner og linser skal spises som tilbehør, hvorimod man kan spise næsten ubegrænset af de andre grove og fine grøntsager,« forklarer Preben Vestergaard Hansen.
På trods af et højere kalorieindhold bliver man altså ikke tyk af at spise grove grøntsager. Tværtimod, mener ernæringseksperten, der påpeger andre positive sidegevinster:
»Undersøgelser har påvist, at grove grøntsager nedsætter risikoen for hjerteproblemer, visse kræfttyper og forhøjet blodtryk. Desuden har man fundet ud af, at risikoen for vægtændringer også nedsættes,« siger Preben Ves¬tergaard Hansen og understreger ligeledes vigtigheden af vitaminindholdet, der er højere i de grove grøntsager.
Eksempler på ‘fine’ grøntsager
Kostfibre Kulhydrater Kalorier
• Agurk 0,7 g, 2,1 g, 11 kcal
• Squash 1,1 g, 2,7 g, 16 kcal
• Icebergsalat 1,1 g, 3,2 g, 16 kcal
• Bønnespire 1,2 g, 4,9 g, 32 kcal
• Radise 1,3 g, 2,5 g, 11 kcal
• Tomat 1,4 g, 5,7 g, 26 kcal
• Peberfrugt (grøn) 1,8 g, 4,6 g, 21 kcal
Eksempler på ‘grove’ grøntsager
Kostfibre Kulhydrater Kalorier
• Blomkål 2,2 g, 4,7 g, 28 kcal
• Rødbede 2,3 g, 11,4 g, 51 kcal
• Aubergine 2,4 g, 5,0 g, 20 kcal
• Jordskok 2,6 g, 14,1 g, 65 kcal
• Gulerod 2,7 g, 9,3 g, 39 kcal
• Grønne bønner 3,0 g, 5,7 g, 26 kcal
• Broccoli 3,2 g, 6,1 g, 45 kcal
• Knoldselleri 3,9 g, 8,2 g, 35 kcal
• Persillerod 4,3 g, 12,3 g, 55 kcal
• Pastinak 4,5 g, 14,6 g, 63 kcal
• Grønkål 6,2 g, 10,4 g, 59 kcal
5 råd til at tilgive: Her er vejen til et bedre liv.
Fra Søndagsavisen 24. dec. 2015
Af Jane Bækgaard, psykolog
Tilgiv dem, der har såret dig. Gemt vrede og svigt skader din sundhed, så forson dig både med andre og dig selv.
Vi er selv ansvarlige for at slippe negative følelser, der blokerer for, at vi kan få en dejlig tid med os selv og vores nære.
Konflikter og brud viser sig tydeligt ved højtider, for højtiderne er både glædens og sårbarhedens tid. Det er i denne tid, at vi konfronteres med de relationer, der er konfliktfyldte og brudte. Hvis vi formår at komme videre efter smertelige konflikter og brud eller tage værdig afsked, vokser vi os stærkere. Det er umiddelbart lettest at glemme, benægte, bagatellisere og gemme de følelsesmæssige sår. Men de er der – og de belaster. Derfor er det så vigtigt at arbejde på at tilgive, så man kan forsones.
Dybt inde har vi alle behovet for at tilgive og blive tilgivet. Tilgivelse er en proces og en beslutning om ikke at ville straffe sig selv både for egne og andres handlinger og fejl – og slippe bindingen til det, der har såret én. Tilgivelse er i meget høj grad også egenomsorg – også når den er rettet mod andre.
Som psykolog hører jeg ikke sjældent sætningen: ‘Jeg er afklaret med, at vi ikke ses mere.’ Samtidig viser kropsudtrykket tydeligt de uforløste følelser. Vi kan med vores vilje og intellekt overbevise os selv om, at det er i orden. Denne falske overbevisning gør, at vi er nødsaget til at lukke hjertet for at holde de svære følelser væk. Vi gør os ufølsomme over for vores egen følsomhed.
Det er skadelige følelser
Vi skader os selv med vores egne destruktive tanker og indre dialoger. Vi kan have mange årsager til vrede, sorg og bitterhed. Men årsager producerer ikke disse følelser. Det gør vi selv gennem vores tanker. At fastholde utilgivelighed kan blive en vane og er i princippet selvskadende adfærd. Kærlighed, taknemmelighed og tilgivelse er nogle af de stærkeste positive følelser – had og utilgivelighed er det modsatte.
Følelser dør ikke ved, at vi begraver dem. Vi skal ikke fornægte svære følelser, men turde mærke dem for derefter at slippe dem igen over tid. Meget nyere forskning viser, hvor sundhedsskadeligt især vrede og utilgivelighed er for os. Gentagne negative følelser over tid manifesterer sig fysisk og kan blive til sygdom. Fjendtlighed og hjerteproblemer synes direkte knyttede til hinanden.
Vi må arbejde med vores sår, vrede, skuffelse, stolthed og stædighed. Det, der har såret os, kan ikke blive ved med at såre os, med mindre vi holder fast ved smerten i krænkelsen. Vi må tage en beslutning om ikke at ville straffe os selv for andres gerninger.
Vi er selv ansvarlige
Vi tror, det er de andre, der giver os de svære og negative følelser. Men vi kan ikke give hinanden følelser. Vi kan derimod vække følelser i hinanden. Vi er selv ansvarlige for, hvilken magt vi vil give de følelser, andre vækker i os. Negativitet over for andre bærer vi i vores eget hjerte og skader således os selv.
Vores utilgivelighed kan blive vores største fjende. I sidste ende handler det om at forsone os med os selv. At sige ja til og acceptere dem, vi er blevet til. Ægte tilgivelse kommer fra både hoved og hjerte – fra vores tanker og vores følelser. Livskvalitet og sundhed er afhængig af, om vi slutter fred med vores fortid. Tilgivelse er vejen til et lykkeligere liv.
Fem råd til tilgivelse
1. Tag en beslutning om at ville tilgive.
2. Vær ærlig og villig til at konfrontere dig selv med det hændte.
3. Slip ønsket om at ville ‘betale tilbage’.
4. Stå ved din sårbarhed.
5. Bryd med din stolthed og stædighed, og kontakt mennesker, du ønsker i dit liv.
Bettinna Laxholm Delfs: Du har for meget syre i kroppen
Boganmeldelse v/ Dennis Sørensen
Det gode budskab, hvis man er syg, er, at kroppen sagtens kan helbrede sig selv. Men så skal den være i bedre balance, mener bogaktuelle Bettinna Laxholm Delffs
Alkaline living – en enkelt guide til et sundt liv. Forfatter Bettinna Laxholm Delfs, 200 sider, Vejledende pris: 250 kroner Udkom 14. oktober
Har du for meget syre i kroppen, fører det til overvægt, stress, mangel på energi og måske endda smerter og sygdom. Og du får alt for meget syre, hvis du generelt spiser masser af kød, drikker spandevis af kaffe og undgår vand og grøntsager.
“Fisk danner for eksempel sår på gællerne, hvis vandet er for surt. Tænk på det som to akvarier: Det ene er krystalklart med iltbobler og friske, grønne planter. Det andet er mørkt, lugter og har alger ned af siderne. Hvilket ville du så vælge, hvis du var en fisk,” spørger nordsjællandske Bettinna Laxholm Delfs, der er aktuel med bogen ‘Alkaline Living’.
“Da nu kroppen består af 70 procent vand, siger det sig selv, at dine egne celler helst vil svømme rundt i det klare og iltede vand,” siger hun.
PH-værdien
Bettinna Laxholm Delfs er tilhænger af systemet ‘Alkaline Living’, der kort går ud på, at kroppen skal være i balance – og helst være svagt basis. Lad os tage lidt teknik: En neutral krop har en ph-værdi på 7, og det sundeste, ifølge eksperterne, er en ph-værdi på 7,365. Du kan let måle din egen krops ph-værdi ved at købe lakmus-strips på apoteket eller i Matas.
Skavankerne
“Mange oplever, at når de kommer op i 40’erne, så begynder de første skavanker at melde sig. Det bliver sværere at røre sig, og man bliver hurtigere syg. En sund balance mellem syre og base vil gå ind og ændre det sygdomsbillede,” siger hun.
Men man skal både have syre og base i kosten:
“En kaffemaskine vil kalke helt til, hvis vi ikke bruger syre til at rense den. Men de fleste skal spise mere basisk. Hvis vi nu ændrer kosten, så vi spiser mindst 70 procent grøntsager, så kan man sagtens tage en kop kaffe eller et glas rødvin. Du kan også spise stegt flæsk med persillesovs, hvis du så fylder resten af tallerkenen med broccoli, gulerødder og kartofler. Det her er ikke en ny kur. Du skal ændre livsstil. Drop for eksempel colaen, som er 10.000 gange mere sur end almindelig postevand,” siger hun.
Base-depotet
Alle mennesker er født med et base-depot, som man tærer på livet igennem. Men når depotet er ved at blive brugt, så kommer smerterne og sygdommene.
“Du vil også mærke, at du ikke kan drikke en flaske rødvin og så være helt frisk om morgenen, som du kunne før. En bedre syre-base-balance vil rette op på det,” siger Bettinna Laxholm Delfs.
Det er ikke kun kosten, der er vigtig, hvis man skal følge ‘Alka Living’-konceptet.
“Motion er vigtig, fordi bevægelse stimulerer kredsløbet og kroppens udrensningssystemer. Du trækker vejret dybere og udskiller dermed mere syre, når du ånder ud,” siger hun.
“Og så skal du have et sind i balance. Hvis du er stresset, irriteret eller deprimeret, trækker du vejret overfladisk, og så ophober du syre,” fortæller Bettinna Laxholm Delfs.
10 trin til mere base i kroppen
Vil du hurtigt i gang med at finde balancen mellem syre og base, så er der her 10 gode grundtrin:
Drik rigeligt vand, gerne imellem 2 – 2,5 liter dagligt.
Sig godnat kl. 22.00 Stresshormonet kortisol er lavest i blodet mellem kl. 22.00 og 2.00. De hormoner, der regenererer os, bl.a. væksthormonet, er til gengæld højest. Sov gerne for åbent vindue.
Spis og drik 80% basisk mad og drikke.
Lav venepumpeøvelser dagligt. Du finder let øvelserne på nettet.
Indtag essentielle (livsnødvendige) fedtstoffer, og vær især opmærksom på at få nok omega 3.
Gå en frisk tur dagligt på mindst ½ time, så udskiller kroppen syre. Ilt er base, så kroppen får et indvendigt brusebad.
Udfør afbalanceret træning som f.eks. yoga. Det stimulerer kroppens balance, skaber flow i alle kroppens systemer og styrker den selvhelbredende kraft, hvilket smitter af på psyken.
Gå i sauna så tit, du har mulighed for det. Vi udskiller syre gennem sved.
Brug ’epsonsalt’, som er et unikt middel til afgiftning, i badevandet og som scrub blandet med olivenolie. Det kan købes i helseforretninger.
Hav fokus på det mentale, følelser og tanker. Vore følelser bestemmer, om hjernen producerer hormoner, som opbygger og regenererer dig, eller som nedbryder dig. Derfor hvil i følelsen af taknemmelighed og kærlighed til dig selv og andre. Tilgiv alt, hvad der kan tilgives, for din egen skyld og tilgiv ikke mindst dig selv.
Basedannende fødevarer er:
Frugt, især rosiner og dadler Grønsager, især spinat Mælkesyregærede grønsager
Svampe Kartofler Mandler og paranødder
Græskarkerner og kokosnødder Tangprodukter Hvidløg og ingefær
Urter og salat Avocado Syrnede mejeriprodukter
Friskpresset juice Urtethé Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie
Bagepulver
Syredannende fødevarer:
Kød (kalv, okse, svin) Salami, pølser Fisk og skaldyr
Fjerkræ og æg Mejeriprodukter (mælk, fløde) Smør
Ost er meget syredannende. Kornprodukter (brød, mel, knækbrød, pasta, spaghetti, havregryn)
Solsikkeolie, majsolie Vindruekerneolie Jordnødder, valnødder
Margarine Slik, sukker, is, chokolade Sødemidler
Kager, pizza, Alkohol, sodavand, cola, Mineralvand, sød saft
Kaffe, te (alle slags) Tobak Medicin, Stress
GENNEMBRUD: Ny kræftkur redder lille pige
Kræft: En banebrydende og eksperimentel behandling har reddet en etårig engelsk piges liv. Genmodificerede celler stoppede en aggressiv leukæmi i hendes krop.
Fra Illustreret Videnskab
10.11.2015, af Babak Arvanaghi
For blot fem måneder siden var udsigten til en fremtid meget dyster for et-årige Layla Richards fra London. Hendes unge krop var ramt af en aggressiv form for leukæmi – også kendt som kræft i blodet.
Hverken knoglemarvstransplantation eller kemoterapi havde hjulpet pigen, og lægerne havde opgivet behandlingen af hende. Men det ville forældrene ikke acceptere, og derfor opsøgte de en ny uafprøvet behandling.
Gensplejsede celler mod leukæmi
På Great Ormond Street Hospital behandlede lægerne Layla Richards med genmodificerede celler, og det var disse celler, der kurerede den lille pige.
Problemet ved leukæmi er, at nogle af de hvide blodceller – de såkaldte T-celler som er kroppens naturlige værn mod fx kræft – ikke kan genkende sygdommen.
Ved at genmodificere T-celler fra en donor, har lægerne skabt celler, som kan genkende leukæmi. T-cellerne er ud over at blive udstyret med sporingsvåbnet også blevet ændret, så de ikke bliver afstødt af den nye værts krop.
Leukæmi var forsvundet
To måneder efter, at Layla Richards havde fået indsprøjtet en milliliter genmodificerede celler, var kræften ikke længere at spore i hendes krop. Hun fik endnu en knoglemarvstransplantation, som styrkede hendes eget immunforsvar og dræbte de genmodificerede T-celler.
Langtidseffekterne af behandlingen kendes ikke endnu, men oven på succesen med den britiske pige, er behandlingen allerede blevet givet til flere.
Ny rapport fra sundhedsorganisationen WHO bandlyser forarbejdet kød som pølser, bacon og skinke.
5. november 2015:
Vi bringer her Berlingskes, Ekstrabladets og TV2s dækning af rapporten.
Ved Dennis Sørensen
Bombe: Bacon og pølser så farligt som
arsenik, asbest og alkohol
Af: Philip Thomsen, Ekstrabladet d. 24. okt.
Det vil være særdeles klogt at skære ned på forarbejdet kød.
Mandag offentliggør sundhedsorganisationen WHO (World Health Organisation) en ny rapport og ifølge engelske Independent og The Mirror byder den på rigtig dårligt nyt til dem der er glade for forarbejdet kød som bacon, pølser og skinke.
De engelske aviser har haft rapporten i hånden og kan afsløre, at organisationen nu advarer kraftigt mod at indtage forarbejdet kød, der ifølge WHO er lige så kræftfremkaldende som cigaretter, asbest, arsenik og alkohol.
Selv i små mængder udgør bacon, skinke, pølser og andet forarbejdet kød en stor helbredsrisiko, advarer WHO og opgraderer denne type madvarer til det højeste niveau af kræftfremkaldende stoffer – og altså på linje med blot fire andre ting på kloden – nemlig cigaretter, asbest, arsenik og alkohol.
Ifølge WHO er forarbejdet kød carcinogent – altså kræftfremkaldende fordi stoffet ændrer cellers stofskifte og DNA, sådan at de vokser og deler sig ukontrollabelt.
I rapporten advarer WHO desuden mod at indtage rødt kød, der ligeledes betragtes som stærkt kræftfremkaldende:
– Kød fra firbenede dyr og specielt forarbejdet, kød der er saltet og konserveret – som pølser og bacon – det skal man spise mindst muligt af. Jeg har ikke læst rapporten endnu. Umiddelbart er det måske lige i overkanten at sidestille forarbejdet kød med asbest. Når det er sagt, er der ingen tvivl om at der er en klar sammenhæng mellem det at spise forarbejdet kød og så risikoen for at udvikle kræft – specielt i tyktarmen.
– Det er noget man skal tage meget alvorligt. Forarbejdet kød er en af de ting som man bør reducere sit indtag af. I stedet bør man spise fisk, der faktisk har en beskyttende effekt mod kræft – og kød fra tobenede dyr – som f.eks. kyllingen – der ikke har samme risiko overhovedet, vurderer Anne Tjønneland, der er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse.
Også Jerk W. Langer, der er læge og ekspert i mad og ernæring, er enig med WHO i at forarbejdet kød er voldsomt skadeligt.
– Forarbejdede kødvarer er noget af det virkelig slemme i vores kostvaner. Fyldt med salt, tilsætningsstoffer og farligt fedt, der fremkalder skadelig betændelse i kroppen. Tilberedningen med kraftig varme, brankning osv. gør det endnu værre. Omvendt mener jeg, at frygten for rødt kød af ordentlig kvalitet er overdreven, for det indeholder mange vigtige næringsstoffer, sunde fedtsyrer samt mættende proteiner.
– Derfor er det vigtigt at nuancere budskaberne, så det er forarbejdet kød, vi bør spise meget mindre af, mens der udmærket er plads til rødt kød, gerne friland og økologisk, på spisebordet, vurderer han.
Dødens pølse: Nu er kød noget, vi skal tage stilling til
Af Jens Rebensdorff, Berlingske, 26. oktober
Efter mange års begrundet mistanke fik forarbejdet kød i går WHOs endelige dom: Kræftfremkaldende. I kategori med asbest og tobak. Kød er blevet en kampplads som rygning og motion.
Kød og kræft
Forarbejdet kød, især det røgede, saltede og det, der er tilsat andre stoffer, blev i går dømt lige så kræftfremkaldende som asbest, røgtobak, formaldehyd, kviksølv, plutonium, alkohol og over 100 andre stoffer, som man ved giver kræft.
Listen siger ikke noget om størrelsen af kræftrisikoen. Den handler kun om, hvor sikker man er på, at et stof giver kræft. Så selv om kødprodukterne nu er i Gruppe 1 sammen med røgtobak, betyder det ikke, at det er lige så farligt at spise bacon som at ryge.
Danskerne er bedre beskyttet mod konserveringsmidlet nitrit end befolkningerne i resten af EU. Nitrit formodes at spille en rolle for de bearbejdede fødevarers kræftfremkaldende egenskaber.
Så må man heller ikke spise dét længere.
Kendte kød-legender som spegepølsen, hamburgerryggen, stegt bacon og andre forarbejdede kødspiser, især de saltede og røgede, har WHO nu fastslået kan give kræft.
Jo mere kød man spiser, desto større risiko for at få især tarmkræft. Det er eksperterne fra verdenssundhedsorganisationen nået frem til ved at gennemgå eksisterende forskning.
Men hvad er det med kød? Det er ikke længere bare en del af vores middagsmad eller grillaften. Det er farligt. Det er blevet et debatemne. Kød er noget, vi skal tage stilling til.
Lotte Holm er sociolog og professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun bidrog sammen andre anerkendte fagfolk i 2012 til debatbogen »Kød«, hvor de gav deres syn på kødets status ud fra biologiske, filosofiske, kulturelle, historiske, etiske og økonomiske anskuelser.
Når WHO nu placerer kød i den mørkeste kræft-skammekrog på linje med cigaretter, asbest, alkohol, formaldehyd, kviksølv, plutonium, svampetoxiner, PVC og 109 andre stoffer, som man er sikker på giver kræft, betyder det, at et gastronomisk pejlepunkt, et magtsymbol, har fået ridser i sværen, mener Lotte Holm:
»Kød har hidtil været det ultimative magtsymbol. Du slår noget levende ihjel og tilintetgører det ved at æde det og gøre det til en del af din egen krop. Nogle kobler kødforbruget sammen med modernitetens tankegang om, at mennesket står over naturen. Vi behersker den og har magt over den. Men den tendens er lidt i opløsning i vore dage. Vi ser, at kød har fået en lidt anden status. Nu priser vi det ikke længere som det vigtigste og mest betydningsfulde,« siger hun.
Men, der er langt igen, ser det ud til. Ifølge bogen »Kød« viser tallene, at danskernes kødforbrug stiger og stiger, blandt andet fordi det er billigt.
Et svækket statussymbol
Lotte Holm har et bud på, hvorfor kød er blevet en ny kampplads på lige fod med motion og rygning. Man kender det.
Vi beslutter os for at være kødspisere. Eller for ikke at være det. Vi skal, hvis vi er politisk korrekte, tage stilling til, om koen har haft et godt sexliv. Om dens prutter ødelægger ozonlaget. Hvad det koster i det store miljøregnskab at producere steaken. Om proteinet er det rigtige eller det forkerte.
»Kød er blevet et ekstremt tvetydigt symbol,« siger Lotte Holm.
»Mange synes, det smager godt. Det viser styrke og magt over naturen og er for tiden anbefalet i højproteinkure. Men kød kan også være noget rigtig møg – og skadeligt når vi taler om klima og kræft.«
Kød er med andre ord ved at miste noget af den kulturelle højstatus, som det har haft i generationer i vores del af verden. Engang var kød hovedingrediensen i måltidet og det, der navngav retten.
»Kødet var afgørende og det, der definerede måltidet hos os,« forklarer Lotte Holm.
»Men i vores undersøgelser ser vi, at mange er begyndt at behandle kød på en anden måde, hvor det ikke længere er centrum i måltidet, men bliver en ingrediens på linje med alt muligt andet. Noget du putter i en sovs, og så har du en pastaret, eller du laver en gryderet, hvor der både er kød og grøntsager i.«
Lotte Holm mener ikke, at vi skal være kede af, at forarbejdet kød er kommet på WHOs kræftliste. Tværtimod.
»Det her vil betyde, at man rundt om i de små hjem vil få det på dagsordenen og tale om det, og mange, måske især kvinder, vil synes, at man fint kan undvære noget af kødet.«
WHO advarer: Bacon kan give kræft – skal i samme kategori som tobak
Af Jonas Hamidavi R. Moestrup, TV2, Nyhederne, 26. oktober
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) offentliggør mandag en rapport, der siger, at forarbejdet kød som skinke, bacon og spegepølse nu placeres i den højeste kategori for kræftfremkaldende stoffer, hvor også alkohol, asbest og cigaretter befinder sig.
Der advares også mod rødt kød som okse-, svine- og lammekød, da der er “stærke beviser” for, at det kan give tarmkræft.
Det skriver Sky News: Det har i en årrække været kendt, at rødt kød kan være en kilde til cancer, men nu har WHO altså valgt sætte yderligere fokus på denne fødevare.
Det menes, at det organiske pigment, som giver det røde kød sin farve, kan have en ødelæggende effekt på tarmen og dermed muligvis være en af årsagerne til kræft.
The World Cancer Research Fund (WCRF) anbefaler derfor, at folk kan mindske risikoen for at får tarmkræft ved at sænke indtaget af tilberedt rødt kød som oksekød, svinekød og lam til kun 500 gram om ugen.
Samtidig anbefaler organisationen, at man mindsker indtaget af forarbejdet kød som skinke, bacon og spegepølse.
Ikke lige så farligt som rygning Selvom rødt kød og forarbejdet kød nu ender i samme kategori som rygning i WHO’s klassificering, så mener Cancer Research UK ikke, at man skal forstå det som om, at risikoen ved at spise kød er på højde med rygning.
Cancer Research UK’s holdning er klart, at indtag af rødt forarbejdet kød på ingen måde er nær så risikofyldt som rygning, siger Sarah Williams fra Cancer Research UK til Sky News.
I stedet mener hun, at WHO’s udmelding skal forstås som erkendelse af, at der nu er lige så stærke beviser på, at rødt kød og forarbejdet kød er kræftfremkaldende, som der er for rygning.
Flere overlever kræft
Ritsau d. 15.03.2015
Kampen mod kræft bliver i stigende grad vundet, og Danmark er efterhånden nået op på samme behandlingsniveau som sine skandinaviske nabolande, viser en ny undersøgelse ifølge Berlingske. Ifølge rapporten, som en række af landets førende kræfteksperter står bag, har Danmark forbedret sig på flere områder. Blandt andet er antallet af kræftsdødsfald per 100.000 danskere faldet med 15 % set over de seneste 20 år. Samtidig er den såkaldte femårsoverlevelse steget markant for flere af de store kræftsygdomme, skriver Berlingske. 88 % af de kvinder, der har været i behandling for brystkræft, er i live, når de rammer femårsdagen for deres diagnose. Det tal var kun 82 % i 1995.
Rødt kød sætter kroppen i alarmberedskab
28. februar 2015
Ny forskning viser, at immunforsvaret reagerer voldsomt på sukker i rødt kød. Reaktionen kan resultere i kræft.
Spiser man blodige steaks hele året rundt, og ikke kun nytårsaften, kan man have øget risiko for kræft. Det skyldes et specielt sukker i kødet, viser ny forskning.
Forskerne har i årtier mistænkt rødt kød for at øge risikoen for kræft. Flere studier har vist en sammenhæng mellem kræft og indtagelse af store mængder lam, gris og oksekød.
Nu har forskere fra University of California måske fundet ud af, hvorfor det røde kød er et problem. Det skriver The Telegraph.
Undersøgelserne har vist, at menneskers immunforsvar reagerer voldsomt på et bestemt sukkerstof i det røde kød.
Rovdyr har ingen problemer
Det har længe undret videnskaben, at rovdyr ingen problemer har med en diæt af næsten udelukkende rødt kød.
Nu har forskernen opdaget, at de elskede kødtyper indeholder sukkerstoffet Neu5Gc, der findes naturligt i rovdyrenes krop. Men som ikke produceres af os mennesker.
Det betyder, at når vi mennesker spiser kødet, reagerer vores immunforsvar på sukkeret ved at producere antistoffer, som så angriber sukkeret. Det kan resultere i betændelsestilstande, som i sidste ende kan udvikle sig til kræft, siger forskerne.
Laboratorie-mus fik kræft
Forskerne genmanipulerede først nogle mus, så de ikke kunne producere sukkerstoffet. Derefter fodrede de musene med sukkeret Neu5Gc. Efter noget tid udviklede musene kræftsvulster.
Forskerne forsætter deres undersøgelser af musene. Blandt andet for at se på forbindelsen mellem rødt kød og andre sygdomme, som fx diabetes 2.
Rødt kød er en proteinholdig og vitaminrig spise, som specielt er godt for unge mennesker i voksealderen. Men ifølge forskerne skal man holde lidt igen. I Danmark anbefaler myndighederne, at man spiser under 500 gram om ugen.
Spiser man store mængder af de velsmagende lunser, kan man altså risikere at udvikle kræft.
Sort uheld skyld i mange kræftsygdomme
2. januar 2015
Artikel fra BT primo januar. Af Ritzau, Reuters, asso.
Forskere i Baltimore i USA siger, at tilfældige dna-mutationer er hovedårsag til mange cancerformer, samt at almindeligt sort uheld spiller en stor rolle, når nogle bliver ramt af cancer.
Det viser en forskningsrapport, som hævder, at to tredjedele af alle kræfttilfælde af forskellige typer skyldes tilfældige mutationer – og ikke arveanlæg eller farlige vaner som for eksempel rygning.
I rapporten siger forskerne, at tilfældige dna-mutationer, der er pludselige ændringer i en celles arvemateriale, der opstår i forskellige dele af kroppen ved celledelinger, er hovedårsag til mange cancerformer.
Forskerne undersøgte 31 forskellige typer af cancer – deriblandt leukæmi og kræft i bugspytkirtlen, knoglekræft, testikelkræft, livmoderkræft og hjernekræft – og fandt frem til, at disse langt hen ad vejen kunne forklares som biologisk sort uheld.
Andre ni typer kræft såsom kræft i endetarmen og hudkræft og lungekræft relateret til rygning er derimod mere påvirket af genetik og miljømæssige påvirkninger.
Overordnet anslår forskerne, at 65 procent af kræfttilfælde skyldes tilfældige mutationer i gener.
Kræftforskeren Bent Vogelstein fra Johns Hopkins Universitetets medicinske fakultet.har gennemført undersøgelserne sammen med biomatematikeren Cristian Tomasetti.
– Når nogle bliver ramt af cancer, så vil de øjeblikkeligt vide hvorfor, siger Bert Vogelstein.
– Man vil gerne tro, at der er en grund. Men i mange tilfælde er det ikke fordi, at man har gjort noget forkert eller har været udsat for dårlige påvirkninger fra omgivelserne. Det er slet og ret fordi, at den ramte personer har været uheldig. Det er at tabe i lotteriet, siger Vogelstein.
Ifølge Tomasetti sker ødelæggende mutationer uden nogen særlig grund, når kroppens stamceller deler sig i forskellige væv.
Forskerne kortlagde det ophobede antal af celledelinger i stamcellerne hen over et liv for et givent væv – for eksempel lungerne – og sammenholdt det med risikoen for cancer i et væv igennem et liv.
De nåede frem til, at jo flere celledelinger, der finder sted, desto større er risikoen for tilfældige mutationer.
Samtidig tyder undersøgelserne også på, at ændringer af ens livsstil og vaner som for eksempel rygestop dog kan forhindre visse former for cancer.
Undersøgelserne omfattede ikke brystcancer og prostatacancer.
Kommentar: Konklusionen ”Sort uheld” skyldes måske, at alm. lægevidenskab ikke anser sindet som værende årsag til kræft.