Hvad kan årsagen være til, at nogle sind udvikler kræft?

Ved Dennis Sørensen

For at få svaret på dette er man nødt til at se på ét af vores samfunds vigtigste problemer, problemet som er med til at gøre alles sind, men især sindet hos de unge mennesker, særligt modtageligt. Det handler om en helt almenmenneskelig og tværkulturel følelse: Vores selvværd, vores allesammens behov for at føle os værdifulde i de fællesskaber, vi lever i – hele livet. Når det ikke lykkes at etablere denne følelse, denne kvalitet, i forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, nedbryder det individet ret hurtigt. Det gælder alle, men først og fremmest lidt større og moppede børn, som mangler nærhed, kærlighed og opmærksomhed, men også volds- og voldtægtsofre, langtidsledige og alle andre, som enten ikke får den rette næring i og af fællesskaberne, eller som bliver krænket og ribbet for al personlig værdighed.

Et af resultaterne er en ophobning af sorg og aggression, som enten må omsættes i handling i form af vold og terror mod familien eller religiøst og politisk, eller aggressionen rettes indad og forkvakler sindet, så der dannes kræft i sindet. Konsekvenserne er velkendte: spiseforstyrrelser, selvmordstanker og -forsøg, misbrug, cutting og alle de andre selvdestruktive handlinger og tilstande.

Begge parter i en relation efter småbørnsårene, er ansvarlige for kvaliteten af det samspil, som skaber eller forhindrer oplevelsen af at være et værdifuldt menneske. I samspil, hvor den ene part er markant mere magtfuld end den anden, har den magtfulde det største ansvar. Det gælder mellem forældre og børn, pædagog og barn, lærer og elev, arbejdsgiver og -tager, kolleger imellem og borger/samfund relationen.

Psykologerne Ruth Mortensen og Anette Thorn har skrevet en alternativ bog om kræft: Kræft – et samspil mellem din krop og din psyke. I bogen skriver de om en amerikansk psykiater, dr. Lawrence LeShan, som tilstræber i sin forskning at klarlægge følelsesmæssige mønstre, som gør nogle mennesker mere modtagelige for kræft end andre. Han skriver om en undersøgelse, hvori der deltog 500 kræftpatienter, at der var 4 specielle komponenter i deres livs historie.

1. Patienten har i sin ungdom følt sig isoleret, forsømt og fortvivlet og har fundet det vanskeligt og farligt at etablere nære kontakter til andre.
2. Som voksen har patienten haft en ualmindelig stærk og meningsfyldt tilknytning til en anden person eller til sit erhverv, og har lagt en fantastisk mængde energi i den person eller rolle. Det er faktisk blevet centrum i vedkommendes liv, indtil katastrofen sker og
3. der er blevet gjort en ende på forholdet eller rollen ved dødsfald, flytning, pensionering eller lignende, eller der en opstået en voldsom frygt for dette. Følgen var en dyb fortvivlelse – og restimulering af barndommens ensomhed og isolation.
4. Karakteristisk for disse patienter var det, at fortvivlelsen blev kapslet inde. Patienterne var ude af stand til at lade andre mennesker kende deres følelser af fortvivlelse, sårethed, vrede, angst eller aggresion. Kræftpatienter opfattes derfor hyppigt som ualmindeligt søde og rare. Men i virkeligheden er det ikke noget positivt tegn, når et menneske ikke tør give udtryk for negative følelser. Det kan snarere være tegn på både manglende selvtillid og mangel på håb.
5. Og så kom altså den katastrofe, som de i realiteten altid havde ventet på. Hos alle disse patienter dukkede den dødelige kræft op fra 6 måneder til 8 år efter katastrofen.

Flere andre undersøgelser har bekræftet LeShans iagttagelse af, at kræftpatienter har en tendens til at være grebet af håbløshed og hjælpeløshed allerede inden kræftens udbrud i den fysiske krop.

Det vil altså sige, at de, som gennem deres opvækst er blevet disponeret for kræft, enten vil være mennesker, som i deres første levetid, fra 2 – 7 år, ikke i tilstrækkelig grad har følt en varig følelsesmæssig tilknytning til èn bestemt voksen, eller at de sandsynligvis som ganske unge har lidt under en følelse af isolation og af at være blevet forsømt.

Lidelse avler vrede.

Ydmygelse avler had.

Utryghed avler frygt.

Hån, spot og latterliggørelse avler mismod.

Skuffelser avler depression.

Misbrug avler mindreværd.

At mangle avler misundelse og jalousi.

Manglende nærhed, opmærksomhed og kærlighed avler håbløshed.

Vrede, had, frygt, mismod, depression, mindreværd, jalousi og håbløshed

giver kræft i sindet.

Kræft i sindet skaber kræftfremkaldende vira i kroppen gennem de endokrine kirtler.

Kræftfremkaldende vira bekæmpes i kroppen af immunforsvaret.

Et svagt immunforsvar taber kampen og kræften manifesterer sig.

Den amerikanske kirurg Bernie Siegel skriver i sin bog ”Kærlighed, medicin og mirakler”: ”Det fundamentale problem, de fleste patienter står overfor, er en manglende evne til at elske sig selv, fordi de har manglet kærlighed fra andres side i en væsentlig del af deres tilværelse. Denne periode er næsten altid barndommen, det tidspunkt da vore relationer til forældrene etablerer vore karakteristiske måder at reagere over for stress på. I voksenalderen gentager vi disse relationer og gør os sårbare over for sygdom, og vor personlighed kommer tit til at bestemme den specielle slags sygdom. Evnen til at elske sig selv, kombineret med evnen til at elske livet, i fuld erkendelse af, at det ikke vil vare evigt, sætter én i stand til at forbedre tilværelsens værdi. Min rolle som kirurg er at forskaffe folk tid, en tid, hvori de kan helbrede sig selv. Jeg prøver på at hjælpe dem til at få det bedre og samtidig hermed at få dem til at forstå, hvorfor de er blevet syge. Derefter kan de overgå til ægte helbredelse, ikke blot ombytning af én bestemt sygdom til en anden.”

Det lyder i referatet som om, det primært er forældrene, som har fejlet, men det behøver absolut ikke at være tilfældet. Det er i ligeså høj grad søskende, legekammerater, pædagoger, lærere osv.

Forebyggelse af kræft er delt i 4 hovedafsnit: 1. Gener, dem kan vi nok ikke gøre så meget ved, 2. Kosten, som er fundamentet for vores immunforsvar, som beskytter vores krop mod at blive angrebet af den kræft, som måske er i vores sind, vore tanker og følelser, 3. Livsstil, som ligesom kosten skal styrke vores immunforsvar til forsvar mod kræften, og 4. Sindet, hvor den ægte helbredelse skal finde sted.

 

 

Forbindelse mellem vrede og kræft.

Dr. Paul Haider

I traditionel kinesisk medicin nævnes det som et faktum, at følelser som vrede, angst og depression er i stand til at ændre kroppen og blive grundlæggende årsag til skabelsen af sygdom. Sorg skader milten, vrede skader leveren, for meget følelse skader hjertet, frygt skader nyrerne, og store beklagelser skader lungerne. Selvom dette måske ikke er eksakt, synes der i mange tilfælde at være noget om snakken.

Smid masken: Folk, der fortrænger følelser og undertrykker vrede, har nemmere ved at få immunsystem-relaterede sygdomme som leddegigt, infektioner og kræftformer – megen forskning peger direkte på, at stress eller vrede ligefrem kan være årsag til cancer eller påvirke udvikling af denne sygdom.

Dr. Paul Haider, en førende autoritet indenfor sundhed, og specialist i psykologi og stresshåndtering, har netop udgivet en blog, hvor han har samlet en række udsagn fra videnskabelige artikler, der viser en direkte sammenhæng mellem vrede – især undertrykt vrede – og kræft.

Dr. Geerd Hamer skabte “jernreglen om årsag til cancer”, at alle kræftformer begynder med en slags kraftige chok, en dramatisk konflikt eller vrede – desuden kan også stor ensomhed og depression stamme fra vrede.

En undersøgelse på Kings College Hospital i London af cancerpatienter med undertrykt vrede, viste en klar sammenhæng mellem det at have vrede og kræft. Tilsvarende viste en undersøgelse på University of Tennessee, at undertrykt vrede var en forløber for at udvikle kræft. Hos California Department of Health Services og NHI blev det dokumenteret, at der var en firedobbelt stigning i kræftdødsfald blandt dem, der undertrykker deres vrede. Og forskning på Stanford University kom frem til, at stærke følelser forårsager en overflod af cortisol, et stresshormon, der medfører tidlig død hos kvinder med brystkræft.

Forskning ved University of Colorado viste, at folk, der fortrængte deres følelser efter en traumatisk hændelse, havde sænket immunforsvar i forhold til dem, der delte deres følelser. Et sænket immunforsvar kan være med til at åbne døren for kræft. Forskere ved University of California i Los Angeles sagde, at folk, der undertrykker følelser, har tendens til at være mere tilbøjelige til sygdom, navnlig immunsystemrelaterede sygdomme som leddegigt, infektioner og kræftformer. Konceptet er uudtalt vrede. Hvis man ikke lader vreden komme ud, kan den have negative konsekvenser.

The Journal of American Medical Association skrev: “Forskere på John Hopkins University har i en undersøgelse, der sammenligner langsigtede overlevende brystkræftpatienter med dem, der ikke overlevede, vist at patienter, der var i stand til at udtrykke deres følelser, levede længere end dem, der havde vanskeligt ved at gøre det.”

På Yale University har Dr. Bernie Siegel samlet 57 meget veldokumenterede tilfælde af vrede mennesker, der led af kræft. Da disse patienter blev gjort bevidst om, at vrede og depression ikke hjalp noget, blev de kærlige, venlige, omsorgsfulde og gav slip på al vreden – og det fantastiske resultat var, at deres kræft begyndte at forsvinde.

Ovenstående eksempler er kun et uddrag af Dr. Paul Haiders blog. Han siger tilmed: »Jeg kunne sætte mig ned og skrive yderligere 200 sider – men jeg tror, du har forstået budskabet, at vrede, og især undertrykt vrede, skaber muligheden for kræft.«

Og så tilføjer Dr. Haider: »Her er kuren: Tilgiv, glem og kom videre – og lev et meget gladere og sundere liv.«

Sådan bliver du mere tilfreds

Ved Dennis Sørensen

En af årsagerne til, at vi får kræft, er at vi har mistet vores tilfredshed og vores selvværd. Vi har gennem livet oplevet meget, som har givet meget negative tanker og følelser. Uretfærdigheder og mobning fra forældre, søskende, legekammerater, lærere, skolekammerater, venner og på arbejdspladsen fra overordnede og kolleger. For mange sætter det sig i sindet, det giver utilfredshed, det tager glæden ved livet, det giver dårligt selvværd. Utilfredsheden gnaver, det bliver svært at være ubekymret og glad, og i de grove tilfælde fører det til stress i sindet. Når man har fået ødelagt sit selvværd, er det svært at se noget positivt i livet og man fokuserer kraftigt på områder af tilværelsen, som man ikke synes er helt, som man synes, de burde være.

Forfatteren Carmen Harra, som er klarsynet, skriver i sin bog LIVETS KARMA noget lignende det her: ”Hver dag ser jeg mennesker, som på overfladen har alt: God økonomi, den succesrige karriere, det smukke hus, den smarte bil, den rige mand eller den attraktive kone, men de er alligevel ulykkelige. De er ikke bare slået ind på den forkerte vej, de ved ikke, hvor vejen er! De har alt det, de tror kræves for at være lykkelig, men de er ikke lykkelige. De ved ikke, at de bør være lykkelige, blot fordi de er til, fordi det er en dejlig dag, fordi de har deres frihed til at handle, tænke, føle og have kærlighed til livet og mennesker.

Vejen til glæde findes inden i os, ikke uden for os. Glæden afslører sig gennem vore tanker og følelser – vores bevidsthed og selvindsigt og vores rummelige opfattelsesevne – ikke gennem kroppens fysiske fornøjelser eller gennem skulderklap til egoet. Jo bedre kontakt vi har til vort sind, vore tanker og følelser, des mere harmoniske, glade og lykkelige bliver vi.”

Det er så let at få ødelagt sit humør, at blive ulykkelig , fustreret og endda deprimeret. De dårlige tanker og følelser kommer af sig selv, de gode tanker og følelser skal man beslutte sig til, de er et valg, og man skal arbejde for dem .

BT havde en artikel i efteråret, som hed: ”Simple leveråd, sådan bliver du lykkeligere.” Der stod bl.a.: For de fleste mennesker er det vigtigt, at livet giver mening, og den fornemmelse kan man få gennem kontakten med andre. Det kan sagtens bare være fem minutters selskab med en, du holder af. – Troels W. Kjær, hjerneforsker og professor.

Når vi oplever mening med tilværelsen, frigiver hjernen lykkehormoner i form af endorfiner, serotonin og dopamin. Det samme sker, hvis vi oplever noget nyt, som også er på listen over ting, vi bør gøre mere ud af i vor hverdag. Faktisk er vi i det hele taget mere tilfredse, når vi har fri, forklarer direktør for Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking.

”Vi kan se fra undersøgelser, at folk er gladere i weekenden end til hverdag, fordi det bl.a. er her, man har tid til venner. Santidig kan man se, at foråret og sommeren er en svær tid, hvis man føler sig ensom, fordi det er den tid på året, hvor andre hygger sig udenfor i parker og til grillfester, og det på den måde bliver mere synligt, at man føler sig alene.” siger han.

”Er man blandt de tusindvis af mennesker, der kæmper med depression eller ensomhed, er det værste, man kan gøre, at isolere sig, fordi følelsen dermed forværres. Derfor gælder det om at finde fællesskaber at indgå i .” siger Meik Wiking.

”I Danmark er vi ikke særlig gode til at møde venner tilfældigt. Én måde at knytte venskaber på, kan være at lave frivilligt arbejde, eller andre steder hvor man gør noget godt for andre, mens man samtidig får noget ud af det selv i form af et styrket netværk og dermed større lykkefølelse.” siger han.

Men har penge så slet ikke noget at sige for vores lykke?

”Som menneske har vi tendens til at sammenligne os med andre, naboen, vennerne eller kollegaen, og hvad de tjener, og selv om man tjener godt, men de tjener mere, så betyder en god økonomi ikke så meget.”

Fem simple veje til lykke i hverdagen:

Gå udenfor. En gåtur giver både velvære og glæde. Den kan desuden påvirke følelsen af strees og koncentrationsevne positivt. I det hele taget er det en god idé med fysisk aktivitet. Det udløser stoffet dopamin, der fungerer som en slags belønningsstof i hjernen.

Hjælp et andet menneske. Du vil opleve stor tilfredshed, hvis du hjælper andre mennesker – både dem, du er tæt på, men også dem, du måske ikke kender så godt. Det kan være alt, lige fra en lille tjeneste i hverdagen, til at engagere sig i frivilligt arbejde, og gerne hvor du kan glæde dig over andres succes.

Oplev noget nyt. Det udløser lykke at opleve nye ting, som f.eks. en koncert, en rejse eller en tur i skoven. Fælles for oplevelserne er, at de næsten altid sker sammen med andre mennesker, så vi på den måde kan styrke de bånd, vi har til familie, venner og kollegaer. Det får desuden tiden til at gå hurtigere, så vi keder os mindre.

Hør din ynglingsmusik. Hvis du sætter god musik på dit anlæg, kan det udløse lykkeharmonet serotonin i hjernen. Serotonin fremkalder glæde og afslappethed. Det behøver ikke være nogen særlig form for musik, bare den du bedst kan lide.

Tilbring fem minutter mere med én, du holder af. Ensomhed er en stor trussel mod vores lykke og også vores helbred. Sørg derfor for at tilbringe tid sammen med mennesker, du holder af. Du kan også vælge at engagere dig f.eks. i en sportsklub eller tage et kursus i sprog, for nu at nævne to steder hvor du kan møde nye mennesker og skabe netværk. At isolere sig kan let føre til tristhed og depression. Faktisk er fællesskab én af de vigtigste faktorer for lykke, viser lykkemålinger.

Vrede, had, frygt, mismod, depression, mindreværd, jalousi og håbløshed giver kræft i sindet. Kræft i sindet skaber kræftfremkaldende vira i kroppen gennem de endokrine kirtler. Kræftfremkaldende vira bekæmpes i kroppen af immunforsvaret. Et svagt immunforsvar taber kampen og kræften kan manifesterer sig i kroppen. Hvis kræften først er kommer til udbrud, er der vist ingen vej udenom operation, stråler, kemo og/eller et sygeleje. Det får som regel kræften væk fra kroppen, men den sidder stadigvæk i sindet. Men man har fået tid til at søge og finde en ægte helbredelse.

 

 

 

Indlæg i Politiken d. 19/4 2015 af LG, folkeskolelærer.

Vi mangler akuthjælp til ulykkelige elever

Jeg er lærer i 10. klasse. Jeg er bange. Hamrende bange. Line har ikke været i skole en hel uge nu. Jeg ved ikke, hvor hun er, eller hvad hun laver. Hendes far svarer ikke. Hun svarer ikke.

Line har mistet sin mor til kræft efter et langt, ulykkeligt sygdomsforløb, og Line var der ikke, da moren trak vejret for sidste gang- Ud over den ubærlige sorg, det er for en 15-års pige at miste sin mor, tynges Line af en skyldfølelse, der langsomt er ved at æde hende op. Hun svigtede sin mor ved ikke at være der til allersidst. Sådan tænker hun. Og hun straffer sig selv ved at skære sig selv med et barberblad i armene, når hun har det rigtigt skidt.

Jeg møder hvert år elever, som har alvorlige kriser tæt inde på livet. Det er drenge og piger fra helt almindelige familier, som har brug for hjælp, rigtig professionel hjælp. Og det gør mig så ubeskrivelig vred, at jeg ikke har mulighed for at skaffe den nødvendige hjælp, når der er allermest behov.

Når et ungt menneske tager sig mod til at betro sig til mig, tager jeg hånd om det professionelt: Jeg er lærer. Jeg er der for Line som fortrolig voksen. Jeg kan rumme hendes vrede, sorg og magtesløshed. Men jeg er ikke psykolog. Og når jeg læser hendes stil om en pige, der ikke ønsker at leve mere, bliver jeg endnu mere bekymret.

Jeg ved, at vore samtaler og min fortrolighed betyder meget for Line. Men jeg tør ikke løbe an på, at det er nok. Jeg har lyst til at skrige om hjælp. Nogen må da gøre noget! Men der er ingen at råbe på eller ringe efter. I stedet skal jeg skrive diverse papirer og udfylde skemaer, som så skal sendes og vurderes og overvejes. Og så kan det være, at Line får en tid til en indledende samtale hos en psykolog om en måned. Måske først om tre.

Vi er nødt til at have et sted, vi skaoler kan henvende os og få akut hjælp til elever som Line. Et korps af uddannede psykologer, der med max en dags varsel kan rykke ud på skolen. Det er et spørgsmål om prioritering. Vi har brug for det nu.

Red. kommentar: Dette indlæg beskriver ret tydeligt én af årsagerne til, at man får kræft. Line er ulykkelig, hun lider og hun tænker på det hele tiden. Hun ødelægger sit sind, og der udvikles kræft i sindet. Med årene vil den bryde gennem immunforsvaret og give kræft i kroppen. Den kan opereres, hun kan få kemo og stråler, men den sidder stadig i sindet. Ægte helbredelse kræver, at hun arbejder med tanker og følelser. Lines mor døde af kræft, så man vil fejlagtigt antage, at der var arveligt, at hun havde det i generne.