Grundig vaccineinformation kan findes på http://vaccineinfo.dk/ .
Hvad er HPV-vaccine?
Fra metroxpress 19. maj 2015, Kilder: Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet.
HPV-vaccinen blev godkendt i Danmark i 2007 og siden har danske småpiger og yngre kvinder fået mere end 1,6 million doser af vaccinen.
Danske kvinder født efter 1985 har fået vaccinen tilbudt gratis, og vaccinen er i dag en del af børnevaccinationsprogrammet. Danmark er det land i verden, hvor flest piger og kvinder vaccineret.
Sundhedsstyrelsen har siden 2009 modtaget 1.228 indberetninger om bivirkninger, hvoraf de 322 skader er registreret som alvorlige, altså enten dødelige, livstruende, hospitalskrævende eller invaliderende.
Patienterstatningen har siden 2009 modtaget 108 anmeldelser med krav om erstatning, men alle er hidtil blevet afvist, med undtagelse af 3, hvis skader ikke menes at stamme fra HPV-vaccinen.
Både Sundhedsstyrelsen og Serumiinstituttet afviser, at vaccinerne kan give alvorlige skader.
HPV-vaccinen gjorde Katrine kronisk syg.
Fra METROXPRESS d. 26.03.2015
25-årige Katrine er en af de mange danske piger, der har oplevet uforklarlige bivirkninger efter HPV-vaccinen.
– Jeg vil rigtigt gerne have mit liv tilbage og tanken om, at der måske ikke sker en bedring, den er rigtigt hård. Sådan siger 25-årige Katrine.
Hendes verden ændrede sig fra den ene da til den anden, da hun for to år og syv måneder siden blev vaccineret mod livmoderhalskræft. Dagen efter havde hun høj feber, og de næste syv måneder var Katrine plaget af kronisk feber og betændelsestilstande i kroppen. Katrine er røget ind og ud af sygehuset siden, og er gentagende gange blevet indlagt akut.
– Jeg begyndte hurtigt at mistænke vaccinen, men når jeg spurgte, om der kunne være en sammenhæng, grinede lægerne ad mig og svarede nej, vaccinen har ingen bivirkninger, men de kunne ikke svare på, hvad jeg fejlede.
Katrine gik fra at være en pige, der var i fuld gang med sit studie og dyrkede motion hver dag til at måtte opgive sin praktikplads, skære sociale begivenheder ned til et minimum og begynde at lære, hvordan man lever med en kronisk sygdom. Efter ni måneder begyndte hendes symptomer at ændre sig, og de plager hende fortsat i dag.
– Jeg lider under en kronisk træthed og voldsomme kroniske smerter i hele kroppen. Jeg har nedsat kraft i ben og arme, så de helt basale gøremål, som madlavning, indkøb og noget så simpelt som at gå på trapper, er en udfordring. Jeg har periodiske lammelser i ben, arme og ansigt, der betyder, at jeg pludselig ikke kan mærke dem. Jeg besvimer typisk en til to gange om dagen, og lider generelt af daglig svimmelhed, hjertebanken og kvalme, fortæller Katrine.
Hun har store smerter og er meget træt hver dag, og hun har måtte acceptere, at hun kun har kræfter til at fortsætte sit studie på deltid. Katrine håber ligesom de andre piger, der har bivirkninger efter vaccinen, at deres symptomer bliver anerkendt, så de kan få hjælp, og man kan undgå, at andre bliver ramt i fremtiden.
Danske Regioner indfører nu et nyt og bedre behandlingstilbud for piger, der oplever, at de har fået bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine mod livmoderhalskræft.
– Mange af pigerne oplever det som om, de er blevet sendt frem og tilbage rigtig mange gange. Det har vi lyttet på og det, vi nu vil gøre, er at sikre, at den praktiserende læge kan henvise et sted i hver region, så vi har det, man kalder én indgang, som derefter har ansvaret og er tovholder for pigen og de undersøgelser hun skal igennem, siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg Ulla Astmann
Se alvoren med HPV-vaccinen i øjnene.
Af Trine W. Larsen, Mor til 15-årig vaccineskadet. Bragt i Berlinske 13.07.2014 om en HPV-vaccineskadet
Hvornår mon sundhedsmyndigheder, politikere og den lægefaglige stand herhjemme begynder at agere alvorligt og ansvarligt og tilgår vurderingen af HPV-vaccinens fordele og risici ud fra en helhedsbetragtning og ikke en betragtning, der udelukkende tager afsæt i død og hospitalsindlæggelse.
Når Sundhedsstyrelsen og sundhedsfagfolk taler om alvorlige bivirkninger drejer det sig om død og hospitalsindlæggelse. I et samfundsperspektiv burde denne definition udvides til at indbefatte tab af evne til at passe en uddannelse, tab af arbejdsevne og tabt livskvalitet, med alt hvad det kan føre til af følgesygdomme. I lyset af HPV-vaccinens skader og bivirkninger burde denne holistiske vurdering fylde meget mere i debatten om fordele og ulemper.
Japan har taget konsekvensen – HPV-vaccinen er ude af det nationale vaccinationsprogram igen. I Frankrig har langt over 1.200 læger og gynækologer skrevet under på, at de ikke vil benytte vaccinen længere. Beslutninger, der er taget på baggrund af en vurdering, der fastslår, at ulemperne i dag er større end fordelene. Det er alvorligt!
Hvornår mon sundhedsmyndigheder, politikere og den lægefaglige stand herhjemme begynder at agere alvorligt og ansvarligt og tilgår vurderingen af HPV-vaccinens fordele og risici udfra en helhedsbetragtning og ikke en betragtning, der udelukkende tager afsæt i en definition af alvor, der går på død og hospitalsindlæggelse.
HPV-vaccinen har været en del af det danske vaccinationsprogram i over fem år, og mere end 500.000 piger er blevet vaccineret med vaccinen. En vaccine, der ifølge producenten beskytter mod fire HPV-vira, som kan være årsag til visse typer af livmoderhalskræft, typer der var årsag til 98 dødsfald i 2012 og 80 i 2011.
Det danske samfund har i dag brugt mere end 1,65 milliarder kr. på vaccinationen – i det tal indgår ikke honorering af den læge eller specialist, der har givet vaccinen, svarende til ca. 250 mio.
HVIS EN PRIVAT virksomhed foretog årlige investeringer i den størrelsesorden, ville der forinden være udarbejdet en fuldstændig plan for en løbende vurdering af Return on Investment med det formål at afdække, om pengene investeres på bedst mulig vis – alle faktorer taget i betragtning. Det er ikke tilfældet i det danske sundhedsvæsen. Det er muligt, der er en plan, men langtfra alle faktorer tages i betragtning. Det er alvorligt, og det er uansvarligt.
I takt med at vaccinen benyttes, stiger antallet af vaccineskadede. Alene i 2013 har Sundhedsstyrelsen modtaget over 500 bivirkningsindberetninger, heraf 177 alvorlige. Men hvornår er en bivirkning alvorlig? I lægefaglige termer og dermed i sundhedsmyndighedernes sprog er det alvorligt, når vi taler død og hospitalsindlæggelse. Men hvad med brugeren (patientens) oplevelse og definition af alvor. Eller alvor set i et samfundsperspektiv?
Fra et samfundsmæssigt perspektiv bør der ses på sagens alvor, når hundredvis af piger gennemgår et udredningsforløb til en værdi af op mod 100.000 kroner, fordi de ryger fra det ene speciale til det andet i forsøget på at afdække mulige årsager til og dermed behandling af deres vaccineskader. Indtil i dag uden resultat for nogen – overhovedet! Eller når pigerne hindres i at gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af for højt fravær som følge af symptomer fra vaccineskader. Eller når unge piger må opgive at være erhvervsaktive som følge af vaccineskader. Disse kolde fakta bør på lige fod med død og hospitalsindlæggelse indgå som alvorlige bivirkninger.
SOM MOR TIL en vaccineskadet 15-årig pige, der i disse dage afslutter 8. klasse med en fraværsprocent på ca. 50 på grund af bivirkninger og skader, er der tale om alvor i en helt anden forstand. Når jeg vækker min datter søndag, fordi hun skal til brunch hos veninderne, og hun må blive i sengen på grund af kramper og tårnhøj puls, eller når hun ikke kan deltage tre uger i træk til håndboldtræning på grund af kvalme, hovedpine, svimmelhed og risiko for besvimelse, så melder livets alvor sig på en helt anden måde end de ansvarlige klinikere, embedsmænd og politikere tilsyneladende nægter at have øje for i deres egen selvtilfredshed, når de fastlægger nationale behandlingsvejledninger og vaccinationsprogrammer. Det er dyb alvor, det her.
Der er i Danmark ikke kutyme for at tilgå behandlinger eller forebyggende indsatser i et holistisk perspektiv. Det er udelukkende en lægefaglig vurdering tilsat nogle økonomiske overvejelser, der ligger til grund for beslutninger om nationale behandlinger, herunder sammensætning af det nationale vaccinationsprogram. Og der er ikke tradition for at inddrage en bred skare af uvildige eksperter, der med jævne mellemrum revurderer, om de trufne beslutninger er de rette beslutninger.
I DANMARK HAR man i dag brugt næsten to milliarder kroner på HPV-vaccinen. I dette tal indgår ikke de omkostninger, der er forbundet med den voksende gruppe af piger og drenge, der koster sundhedsvæsenet og andre offentlige institutioner millioner i udredning, forsøg på behandling samt til genoptræning, omskoling og overførselsindkomster. Og der er ikke indgået beregninger for det økonomiske resultat af en gruppe på vedvarende overførselsindkomst. Og tabet af livskvalitet, det værdisættes ikke i Danmark. Det er ikke kun alvorligt – det er ganske simpelt uansvarligt.
Forsker bag HPV-vaccinen: “Vil ikke give den til mine børn.”
Fra metroxpress 19. maj 2015
Ledende forsker bag HPV-vaccinen mener ikke, at vaccinen sikrer kvinder mod livmoderhalskræft. Hun ville ikke give den til børn under 16 år.
”Det er et eksperiment, når man forsøger at forebygge livmoderhalskræft blandt kvinder med HPV-vaccinen, for der er ikke nogen dokumenteret langvarig effekt, og man kender heller ikke bivirkningerne.”
Sådan lyder den kontante udmelding fra Diana Harper, der som ledende forsker for medicinalfirmaet Merck var med til at udvikle Gardasil HPV-vaccinen, der er den hyppigst brugte til danske piger.
”Gardasil er et sundhedseksperiment, da vi hverken ved, hvor længe Gardasil vil virke, eller om den vil forebygge kræft” siger forskeren, der i dag arbejder på Louisville University, til metroexpress.
Hun peger på, at man i dag ikke ved, om vaccinen virker på længere sigt, da livmoderhalskræft er mellem 20 og 40 år om at udvikle sig, fra man bliver smittet, og hun mener ikke, at et vaccinationsprogram som det danske giver nogen mening.
”HPV-vaccinen bør derfor kun være et tilbud, mens screening bør være obligatorisk,” siger Diana Harper, som ikke mener, at man kan sige, at ’fordele opvejer ulemperne’ som Sundhedsstyrelsen har konkluderet i sin undersøgelse.
”Ud fra et samfundssynspunkt har vaccinen en meget lille effekt i forhold til forebyggelse af livmoderhalskræft hos kvinder, da vi har gode screeningsprogrammer, hvilket gør, at vi kan opdage og behandle de ganske få kvinder, som får en HPV-infektion”, siger forskeren.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun selv vil give den til sine børn, lyder svaret: ”Jeg ville diskutere det med mine ældre børn, så de forstod vaccinens begrænsninger og hvilke andre sundhedsbehov, de stadig ville have brug for. Jeg ville ikke give den til mine 9-16-årige børn,” siger Diana Harper.
»Hendes liv er ødelagt.« Anne-Mette Juhl Nygaard-Petersen, der er mor til 15-årige Stina, har besluttet, at hendes yngste datter ikke også skal vaccineres mod HPV.
4. mar 2016 Peter Astrup, Søndagsavisen
De seneste års fald i antallet af HPV-vacciner vil betyde, at yderligere 14 kvinder på et tidspunkt vil dø af livmoderhalskræft. Det viser beregninger fra Kræftens Bekæmpelse. Hvis tilslutningen til vaccinen fortsætter med at være lav, så vil det koste yderligere liv, understreger foreningen.
»Vi synes, det er meget trist, at tilslutningen til vaccinen er faldet. Vi må erkende, at det skyldes den debat, der har været, som har gjort mange skeptiske over for vaccinen,« siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten og tilføjer:
»Det vil betyde flere tilfælde af livmoderhalskræft og flere dødsfald.«
For fire år siden blev 83 procent af unge danske kvinder og piger fuldt vaccineret med HPV-vaccinen. Nu er tallet ifølge Kræftens Bekæmpelse nede på 56 procent.
Forældre er mistroiske over for vacciner
Nej tak til vaccine
Iben Holtens ord gør ikke indtryk på Anne-Mette Juhl Nygaard-Petersen, der har besluttet sig for, at hendes 12-årige datter ikke skal have HPV-vaccinen.
Hendes nu 15-årige datter Stina fik vaccinen, og nu har hun voldsomme smerter i hele kroppen uden udsigt til bedring.
»Hendes liv er ødelagt,« siger Anne-Mette Juhl Nygaard-Petersen, som er sikker på, at datterens sygdom skyldes vaccinen. Også selvom lægerne siger noget andet.
»Det startede som ondt i knæet. Nu sidder det i alle hendes led. Hun er lige fyldt 15 år og kan ingenting. Hun har præcis de samme symptomer som de andre piger, der har fået vaccinen,« siger Anne-Mette Juhl Nygaard-Petersen.
»De ved godt, den er gal«
Datterens symptomer startede et halvt år, efter at hun havde fået det sidste stik af vaccinen. Anne-Mette Juhl Nygaard-Petersen erkender, at hun ikke kan bevise, at datterens symptomer skyldes vaccinen, men hun er ikke selv i tvivl.
Det er alment praktiserende læge Stig Gerdes heller ikke. Han er en af HPV-vaccinens største kritikere.
»Jeg har ikke tillid til det etablerede sundhedsvæsen. De ved godt, den er helt gal. Jeg har selv vaccineret 120 piger, hvor cirka 30 af dem var seksuelt aktive. Der er alligevel seks af dem, som har haft celleforandringer og er blevet behandlet. Så det har ikke hjulpet,« siger han og forklarer, at han mener, at lægemiddelindustrien har for stor magt i det danske sundhedsvæsen.
Forstår ikke skepsissen
Jan Pravsgaard Christensen, professor på Københavns Universitet og ekspert i vacciner, forstår ikke den store skepsis over for vaccinen.
»Det er meget menneskeligt at være bekymret på sine børns vegne. Men ser man det helt brede billede, så er der jo store fordele ved at lade alle vaccinere. Også selvom et fåtal så får bivirkninger,« siger han og fortsætter:
»Skulle vi stoppe dette program helt, så omkring 100 kvinder årligt ville dø af kræft? Det er jo den overvejelse, som vi står med.«
Han mener dog, at der bør forskes yderligere i, hvorfor Danmark tilsyneladende har en overrepræsentation af personer, som indrapporterer alvorlige bivirkninger i forbindelse med HPV-vaccinen.
Politiken 15. maj. 2016
Fri sex får nu flere kræftformer til at boome
Sex kan give kræft alle de steder, hvor kønsdele mødes. Det skyldes et virus ved navn hpv, som vi næsten alle er smittet med.
»Infektioner med hpv er nærmest en naturlig konsekvens af at være seksuelt aktiv.
Der er næsten ikke noget så dejligt, som når kønsdele mødes. Men hvert år fører sex også til hundredvis af nye kræftdødsfald.
Årtiers frisind og mere løsslupne seksualmoral får nu antallet af kræft i alle de åbninger, hvor den kønslige omgang praktiseres, til at stige«.
»Kræft i endetarmsåbningen, analkræft, og visse typer af kræft i hoved-halsregionen er steget. Eksempelvis ses kræft i mandlerne i dag 5-6 gange hyppigere end for et par generationer siden. Medvirkende til dette er den seksuelle revolution og en mere easy going tilgang til seksualitet«, siger professor, overlæge, dr.med. Susanne Krüger Kjær ved Rigshospitalet, Københavns Universitet og forskningsleder på Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse.
Det er det lille virus – human papillomavirus, bedre kendt som HPV – der er medvirkende årsag til vækst i flere sexrelaterede kræftformer. Der findes over 100 forskellige HPV-typer, og infektionerne rammer både kvinder og mænd.
Nogle HPV-typer giver kønsvorter og fodvorter, mens andre er den direkte årsag til livmoderhalskræft.
SEX og HPV:
FAKTA
Der findes ingen 100 procent effektiv beskyttelse mod alle hpv-typer – ud over livslangt cølibat
Mange sexpartnere øger risikoen for hpv-smitte. Der er en meget lille risiko for at få kræft af smitten.
Kondom forebygger ikke fuldstændig hpv-infektion.
Hpv-vacciner beskytter mod de to hpv-typer, der står for omkring 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Regelmæssig screening for livmoderhalskræft er essentielt, da vaccinerne ikke er totalt beskyttende.
Mænd kan overveje hpv-vaccinen, da eksempelvis homoseksuelle ikke er beskyttet af pigernes vaccine.
Vaccinen beskytter også voksne, men effekten ser ud til at være lidt mindre hos ældre end yngre.
Men HPV er også årsag til en stor andel af kræft i ydre kønsorganer, skeden, penis og visse typer af hoved-halskræft, forklarer Susanne Krüger Kjær, der er en af verdens førende eksperter i HPV-infektioner.
»Vi har fået en stigende viden om, at en lang række kræftformer i kønsorganer, endetarmsåbningen og hovedhalsregionen er tæt forbundet med infektioner med HPV«, siger hun.
Næsten alle er smittede
Videnskabsfolkene ved i dag, at HPV er et seksuelt overført virus, som kondom ikke fuldstændig beskytter os imod. Virus findes nemlig både i, på, men også omkring kønsorganerne.
»Så kondom løser ikke problemet. De her virus overføres seksuelt, og da det er meget udbredt, så er infektioner med HPV nærmest en naturlig konsekvens af at være seksuelt aktiv. Vi har næsten alle været HPV-smittede på et tidspunkt i vores liv. Men de fleste har intet mærket til det« siger hun og fortsætter:
»Jeg plejer at kalde en HPV-infektion for en slags ’seksuel forkølelse’«.
Susanne Krüger Kjær anslår, at omkring otte ud af ti danskere lige nu er eller på et tidspunkt har været smittet med HPV.
»Jo flere seksualparterne, des større er risikoen for smitte. Har man været sammen med en del i sit liv, vil man altså næsten 100 procent sikkert have været smittet med en eller flere HPV-typer. Men man kan også være smittet, selvom man kun har haft en enkel eller få partnere«, siger hun.
Normalt slår kroppens eget immunforsvar HPV-infektionen ned helt af sig selv, forklarer professoren.
Hos langt de fleste giver infektionen ingen symptomer, og får du ikke øje på eksempelvis kønsvorter, vil du aldrig opdage en HPV-infektionen. Men hos nogle bliver HPV-infektionen af endnu uvisse årsager mere kronisk, og de har højere risiko for at udvikle celleforandringer eksempelvis på livmoderhalsen og egentlig livmoderhalskræft.
9.000 har livmoderhalskræft lige nu
Hvert år får mere end 6.000 danske kvinder foretaget et keglesnit; behandling af de sværeste celleforandringer på livmoderhalsen.
Mere end 350 kvinder stillet diagnosen livmoderhalskræft – omkring 100 dør årligt. Lige nu lever over 9.000 kvinder med en livmoderhalskræftdiagnose.
Mere end 99 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft skyldes HPV-infektion, fastslår professoren.
Men forskerne ved reelt ikke, om der skal en ny HPV-infektion til at udløse celleforandringerne, der kan give kræft. Eller om en tidligere infektion af ukendte årsager kan ligge i kroppen og blive reaktiveret efter mange år og øge risiko for livmoderhalskræft.
Tidligere HPV-infektion fra ungdommen kan være blusset op
Susanne Krüger Kjær har flere gange talt med kvinder, der slet ikke forstår, hvordan de har fået en seksuelt overført kræft i livmoderhalsen:
»De siger for eksempel ’jeg har kendt min mand i 35 år, og vi har aldrig været hinanden utro’. Og det kan faktisk godt være sandt. Vi ved ikke, om det er en tidligere HPV-infektion fra ungdommen, der af ukendte årsager er blusset op. Eller om det er en nyere HPV-infektion, der har udløst hendes celleforandringer, der så er blevet til kræft«, siger hun og fortsætter:
»Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest får vaccineret de unge piger før seksuel debut, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler, men det er faktisk også et argument for, at selv voksne kvinder kan overveje HPV-vaccination«.
Ifølge Krüger Kjær ser det ud til, at vaccination hos voksne kvinder nedsætter risikoen for ny smitte, eller at virusset vækkes til live igen. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor en HPV-infektion bliver kronisk hos nogle.
HPV-vaccinen er omdiskuteret
Det er den stærkt omdiskuterede HPV-vaccine, som Susanne Krüger Kjær taler om.
Topforskeren har selv gennem mere end 25 år leveret flere af de forskningsresultater, der har banet vejen for udviklingen af hpv-vaccinerne.
Qua sin forskningsmæssige position har hun også samarbejdet med flere af medicinalfirmaerne bag vaccinerne.
Professoren understreger, at alle kvinder bør følge de anbefalede forebyggende undersøgelser for livmoderhalskræft-screeningen, selvom de er vaccinerede, da den ikke giver fuld beskyttelse.
Danmark var først med HPV-vaccine til unge piger
Danmark var et af de første lande i verden, der indførte HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i 2009 som et tilbud til de 12-årige piger.
I dag er mere end hver femte danske kvinde vaccineret, tæt på 600.000. Vi har dermed en af de mest vaccinerede befolkninger i verden.
I Danmark har det været stærkt debatteret, om vaccinen kan medføre sjældne, men alvorlige, invaliderende smerte- og svimmelhedslidelser.
Alle lægemidler kan give bivirkninger, også HPV-vaccinen, herunder sjældne alvorlige. Derfor har en håndfuld danske kvinder allerede fået erstatning, fordi de er skadet efter vaccination.
Men både de europæiske og danske lægemiddelmyndigheder har efter flere undersøgelser afvist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og to specifikke alvorlige smerte- og svimmelhedslidelser.
Senest har Statens Serum Institut påvist, at piger med formodede alvorlige bivirkninger fra HPV-vaccinen oftere var syge og havde flere kontakter til sundhedsvæsnet, før de blev vaccineret, end HPV-vaccinerede piger uden rapporterede bivirkninger.
Alligevel er antallet af 12-årige piger, der lader sig vaccinere, styrtdykket.
Før debatten om HPV-vaccinens eventuelle bivirkninger for alvor brød ud i 2013, blev 90 procent af pigerne i en årgang vaccineret.
Nu har kun 27 procent af pigerne fra 2003, der burde have fået deres første HPV-stik.
I mange lande ligger vaccinationsgraden højt som for eksempel i Danmark og lande som Skotland og Østrig. Men ikke mange andre lande er det ikke lykkedes at få antallet af vaccinerede så højt som herhjemme.
Vacciner giver ikke frigide piger
I USA eksempelvis er det ikke lykkedes myndighederne at få mere mere end fire ud af ti piger i én årgang vaccineret.
Det skyldes blandt andet, at nogle forældre er bekymrede over, om vaccinerede unge piger bliver mere seksuelt løsslupne.
Faktisk har flere undersøgelser ikke fundet en sammenhæng mellem HPV-vaccinerede piger og en mere løssluppen seksualmoral og øget forekomst af sex-partnere.
I andre lande har det været svært at få myndigheder til at tale om en vaccine, der skal beskytte mod seksuelt overførte vira. Sådan har det ikke været i Danmark. Sundhedsstyrelsen har med store kampagner fået danske kvinder til at lade sig vaccinere:
»Jo flere sexpartnere, desto større er risikoen for en eller flere infektioner med HPV. Derfor vil vi meget gerne give vaccinen før seksuel debut og anbefaler hpv-vaccination ved 12 års alderen, hvor forebyggelsespotentialet er stort. Og derfor er vi kede af, at tilslutningen falder så markant, som det ses i øjeblikket«, siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.
Hver tredje unge kvinde er smittet lige nu
Susanne Krüger Kjær dokumenterer i en undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse for et par ud siden blandt 11.000 danske kvinder, at mere end hver tredje 20-24-årige aktuelt havde hpv-smitte.
Et af de højeste andele i Europa.
»Selvom HPV er en nødvendig for udvikling af livmoderhalskræft, er den heldigvis ikke en tilstrækkelig årsag. Noget ’andet’ skal være til stede for at udløse det. Ellers ville alle kvinder jo få sygdommen, når de fleste af os har været smittede. Dette ’mere’ forsker vi intensivt i – i disse år«, siger hun.
Der publiceres også løbende forskningsresultater, der kæder andre kræftformer direkte sammen med HPV, dog ikke med en lige så stærk risikofaktor som ved livmoderhalskræft. Eksempelvis er alkohol og rygning også stærke risikofaktorer ved fx hovedhalskræft.
»Men vi ser altså i disse år en stigning i flere typer af kræft, som hænger sammen med hpv-infektioner, antallet af sex-partnere og vores mere frisindede seksualitet«, siger hun.
»Jo flere sexpartnere, desto større er risikoen for en eller flere infektioner med hpv. Derfor vil vi gerne give vaccinen før seksuel debut. Og derfor er vi kede af, at tilslutningen falder så markant, som det ses i øjeblikket«, siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.
Susanne Krüger Kjær har i en undersøgelse blandt 11.000 danske kvinder vist, at mere end hver tredje 20-24-årige af dem aktuelt havde hpv-smitte. En af de højeste andele i Europa.
»Selvom hpv er nødvendig for udvikling af livmoderhalskræft, er den heldigvis ikke en tilstrækkelig årsag. Noget andet skal være til stede for at udløse det. Ellers ville alle kvinder jo få sygdommen, når de fleste af os har været smittede. Dette ’mere’ forsker vi intensivt i – i disse år«, siger hun.
Politiken 15. maj. 2016
Ny forskning: HPV-vaccine øger risiko for livmoderhalskræft
Kvinder, der har fået HPV-vaccinen Gardasil, har højere risiko for at blive smittet med visse højrisiko-HPV vira – og dermed udvikle livmoderhalskræft – end kvinder, der ikke har fået vaccinen, det viser et nyt videnskabeligt studie.
Studiet blev præsenteret ved et møde med den Amerikanske Association for Kræftforskning (AACR) tidligere på måneden og nyheden er allerede nået til de amerikanske medier, bl.a. CBS News, der lægger op til endnu en vaccine:
Women who received HPV vaccine may need another shot
Resultaterne i studiet viser, at selvom HPV-vaccinen Gardasil “effektivt” beskytter mod de fire stammer af HPV som den skal, så giver den samtidig de vaccinerede kvinder en øget risiko for andre højrisiko-HPV vira.
I studiet blev 600 kvinder i alderen 20-26 år undersøgt, inklusiv 80 kvinder, som havde modtaget den originale, firevalente HPV-vaccine Gardasil. Mens 11 % af de vaccinerede kvinder havde en HPV infektion med en af de fire HPV-typer fra vaccinen, så havde 20 % af de uvaccinerede en af disse vira.
Men når det kom til højrisiko-HPV vira som vaccinen ikke dækkede, så havde havde 61 % af de kvinder, der havde modtaget HPV-vaccinen Gardasil, en anden høj-risiko HPV-type, end den de var vaccineret mod, sammenlignet med kun 40 % hos de uvaccinerede. Efter at forskerne i studiet tog højde for faktorer, der kan påvirke personens risiko for HPV-infektion, havde de vaccinerede kvinder stadig 40 % større risiko for at blive smittet med en høj-risiko HPV-stamme, af dem som ikke er i vaccinen.
Med studiets fund antyder forskerne, at kvinder nu skal have den nye vaccine, Gardasil 9, som lige er blevet godkendt både til brug i både USA og Europa for kvinder mellem 9-26 år. Forskerne erkender dog, at det ikke er klart om kvinder, der allerede har modtaget HPV-vaccinen vil kunne få gavn af den nivalente HPV-vaccine, hvilket yderligere studier skal afklare. En af forskerne bag studiet, Fangjian Guo, gør opmærksom på, at hvis kvinder allerede har en infektion, vil vaccinen ikke eliminere HPV-infektionen, og at piger og kvinder, der ikke har fået nogle HPV-infektioner får mest ud af vaccinen. Med andre ord virker vaccinen ikke hos de kvinder, som allerede har forskellige HPV-typer i kroppen – hvilket en stor del af seksuelt aktive kvinder allerede har.
Dr. Kunle Odunsi, vicedirektør og formand for afdelingen for gynækologisk onkologi ved Roswell Park Cancer Institut i New York, gør opmærksom på, at der er mere end 80 HPV typer, hvoraf flere vira stadig ikke er helt afdækkede, således at der stadig kan være flere HPV-typer, som kan føre til livmoderhalskræft, end dem man i dag kender til. Han mener, at det er vigtigt, at der fortsat laves strategier til at kontrollere HPV-infektioner.
Det står stadig uklart for forskerne, hvorfor vaccinerede kvinder er mere tilbøjelige til at blive smittet med disse høj-risiko HPV-vira.